Sansestimulering ved demens

Mennesker med demens har ofte udfordringer med at bearbejde sanseindtryk og med at stimulere deres sanser selv. Derfor er sansestimulering et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe trivsel hos mennesker med demens.

Sanserne er fundamentale i forhold til at forstå sig selv og omverdenen, og vi er afhængige af input fra sanserne for at kunne agere og tilpasse vores handlinger.

Sanserne har betydning, når vi skal udføre aktiviteter i hverdagen og er grundlæggende for vores trivsel. Mennesker med demens er ofte udfordret på evnen til at bearbejde sanseindtryk og til selv at få stimuleret sanserne. Derfor er sansestimulering et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe trivsel hos mennesker med demens.

Formålet med kurset er at give indblik i både teorien om sanser og sansebearbejdning, og hvordan du kan bruge det i praksis til mennesker med demens og dermed være med til at fremme deres trivsel og velbefindende.

Målgruppe
Social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter, som arbejder på plejehjem, i hjemmeplejen og dagcentre.

Hvad får du ud af denne kursusdag?

  • Viden om sansernes opbygning og funktion, og hvordan de udfordres ved demenssygdom.
  • Viden om, hvordan du kan observere tegn på under- og overstimulation hos mennesker med demens.
  • Viden om forskellige niveauer af sansestimulering.
  • Ideer til, hvordan du kan anvende sansestimulation i hverdagen til mennesker med demens.
  • Inspiration fra praksis om rammer og vilkår for, at en målrettet sansestimulering kan lykkes.
Teresa Pia Hansen

Teresa Pia Andersen

Teamleder i demensteam

Teresa Pia Andersen er ergoterapeut og master i IKT & Læring. Som studerende medvirkede hun til udvikling af observationsredskabet NORD, som i dag er valideret til brug på plejecentre.

Teresa har tidligere arbejdet som ergoterapeut i demensteams og som underviser og uddannelseskonsulent på SOSU-skoler.

I dag er hun teamleder for Team Demens i Lolland Kommune, herunder et dag-aktivitetstilbud til borgere med demens og en specialiseret afdeling med midlertidige døgnopholdspladser til borgere med svær demens. Teresa har lang erfaring med brug af sanserum på plejecentre og i dagtilbud.    

Vis mere
Hanne Holmer

Hanne Holmer

Selvstændig sansekonsulent

Hanne Holmer er uddannet ergoterapeut og har mere end 35 års erfaring med sanseintegrationsbehandling og sansestimulation til forskellige målgrupper, herunder mennesker med demens. Hun startede i samarbejde med det tidligere Storstrøms Amt Snoezelhuset i Maribo og var leder af dette i næsten 20 år.

Siden 2015 har Hanne arbejdet som selvstændig sansekonsulent med fokus på undervisning, supervision og indretning af sanserum (Snoezelrum).

Vis mere
Oprettet: