Svigt i kognitive funktioner

Demens er en tilstand, der især er karakteriseret ved svækkelse af mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed, problemløsning. Sådanne færdigheder kaldes i fagsprog kognitive funktioner, afledt af det latinske cognitio, der kan oversættes til tænkning.

Hukommelsesbesvær vil ofte udgøre et af de første og mest karakteristiske tegn på demens, men svigt i andre kognitive funktioner kan forekomme samtidig med eller tidligere end svigtende hukommelse.

Hukommelse kan deles op i flere undertyper af hukommelse, der påvirkes forskelligt ved forskellige demenssygdomme. Man skelner almindeligvis mellem episodisk, semantisk og procedural hukommelse. Disse typer af hukommelse kaldes af fagfolk under ét for langtidshukommelse.

Senest opdateret: