Rating af neuropsykiatriske symptomer ved demens

Neuropsykiatriske ratinginstrumenter anvendes bl.a. i forbindelse med demensudredning og forskning.

Neuropsychiatric Inventory Nursing Home version (NPI-NH)

NPI-NH er en valideret skala udviklet til at vurdere et bredt spektrum af de neuropsykiatriske og adfærdsmæssige symptomer, der ses ved demens.  

Den danske version af NPI-NH må kun anvendes til ikke-kommerciel brug på plejecentre og i hjemmeplejen. Ønsker man at anvende NPI-NH i forbindelse med forskning, skal der indsendes en anmodning til Mapi Research Trust på https://eprovide.mapi-trust.org for at indgå de retsmæssige licensaftaler herom.

Gå til den danske udgave af Neuropsychiatric Inventory Nursing Home version (NPI-NH)

Andre anvendte ratinginstrumenter

I Danmark er nogle af de hyppigst anvendte øvrige neuropsykiatriske ratinginstrumenter inden for demensområdet formentlig:

Der findes mange andre, så der er ikke tale om en komplet oversigt.

Som det fremgår af oversigten er instrumenterne lidt forskellige med hensyn til formål (screening for psykopatologi i bred forstand, screening for agitation/urolig adfærd m.v.) samt med hensyn til hvad ratingen baseres på (interview eller observation).

Formålet med at beskrive de fire instrumenter er at give klinikere og forskere inden for demensområdet et beslutningsgrundlag for at vælge det rette instrument til formålet. Det er ikke formålet at foretage en egentlig kvalitetsvurdering af instrumenterne, men det bør nævnes, at der foreligger en dansk validering af NPI (Kørner et al. 2008).

For mere omfattende oversigter over neuropsykiatriske screeningsinstrumenter inden for demens- og ældreområdet henvises til fx Burns m.fl. (2004) samt til Horsted og Christiansen (2004).

Adgang til materialer

Nogle typer screeningsinstrumenter er beskyttet af copyright og må ikke lægges på herværende hjemmeside. Se nærmere oplysninger under beskrivelsen af de enkelte instrumenter eller kontakt neuropsykologisk fagkonsulent Kasper Jørgensen. (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)

Senest opdateret: