Til forsiden

Neuropsykologisk undersøgelse

En neuropsykologisk undersøgelse er en forholdsvis detaljeret undersøgelse af mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed, problemløsning, m.v. 
0Y9F1473

Ved en neuropsykologisk undersøgelse foretages en detaljeret vurdering af det kognitive funktionsniveau. Undersøgelsen er væsentligt mere omfattende end kognitive screeningstests som f.eks. Mini-Mental State Examination (MMSE) og omfatter vurdering af en række kognitive domæner (f.eks. hukommelse, sprog og styringsfunktioner), typisk ved hjælp af flere test for hvert domæne.

Testbatteriet tilrettelægges af den enkelte neuropsykolog afhængigt af problemstillingen og varer ofte et par timer. Ved vurdering af resultatet tager neuropsykologen tage højde for alder og uddannelse (og for nogle tests vedkommende også køn) ved hjælp af normværdier. Herved bliver den neuropsykologiske undersøgelsesmetode mere præcis end kognitive screeningstests, hvor en 'normal' præstation i reglen ikke kan bruges til at udelukke demens.

En neuropsykologisk undersøgelse foretages i de fleste tilfælde af en klinisk neuropsykolog, hvilket er en psykolog med en efteruddannelse inden for hjernens funktion, hjernesygdomme og undersøgelsesmetodik (testning). Også psykologer med efteruddannelse inden for andre specialer - f.eks. gerontopsykologi (ældrepsykologi) - foretager neuropsykologiske undersøgelser.

Indikation

De to væsentligste grunde til at foretage en neuropsykologisk undersøgelse er:

  • hvis der er tvivl om tilstedeværelsen af kognitiv svækkelse, og
  • hvis der er tvivl om årsagen til en kognitiv svækkelse – det vil sige i diffentialdiagnosen mellem forskellige årsager.

En neuropsykologisk undersøgelse kan ofte bidrage til at skelne mellem, om det kognitive funktionsniveau ligger indenfor den normale variation (der er større end de fleste mennesker er klar over), om der er tale om let kognitiv svækkelse uden demens (MCI), eller begyndende demens i let grad.

Hvis den kognitive svækkelse er så fremskreden, at patienten har svært ved at fungere på egen hånd i hverdagen, vil vedkommende som regel også fremtræde åbenlyst (klinisk) dement og en testning af det kognitive funktionsniveau er overflødig.

Skelnen mellem forskellige demenssygdomme

Hvis der er usikkerhed om, hvilken type af demenssygdom patienten har, kan en neuropsykologisk undersøgelse undertiden bidrage differentialdiagnostisk til at skelne mellem forskellige undertyper af demens.

Der er en tendens til at forskellige demenssygdomme giver forskellige, prototypiske symptombilleder også med hensyn til 'profilen' af kognitiv svækkelse. Alzheimers sygdom vil f.eks. ofte medføre en markant svækkelse af episodisk hukommelse (evnen til at huske fra dag til dag), semantisk hukommelse (almen viden, paratviden) samt rumopfattelse. Ved vaskulær demens er tænkningen ofte præget af en generel træghed, forarbejdningstempoet kan være nedsat, og der kan forekomme svigt i overblik og problemløsning.

Flere anvendelsesmuligheder

Selvom profilen af kognitiv funktionsforringelse varierer ved forskellige typer af demenssygdomme, er der også stor variation af kognitive vanskeligheder inden for de enkelte demenssygdomme, og overlappet af kognitive vanskeligheder på tværs af demenstyper er betydeligt. Profilen af kognitiv funktionsforringelse er således vanskelig at anvende diagnostisk.

Neuropsykologisk undersøgelse kan, hvis den gentages efter f.eks. et år, bruges til at vurdere eventuel forværring (progression) eller normalisering (remission) af tilstanden, ligesom den kan indgå ved vurdering af behovet for sociale og praktiske støtteforanstaltninger, førtidspension, trafiksikkerhed ved bilkørsel m.v.

Senest opdateret: 29. maj 2017