Til forsiden

Kognitive screeningsinstrumenter

Formålet med at anvende et kognitivt screeningsinstrument er at opnå en ensartet og dermed forholdsvis 'objektiv' (undersøger-uafhængig) dokumentation for det kognitive funktionsniveau. Mini-Mental Status Examination (MMSE) og urskivetest udgør de hyppigst anvendte redskaber, men der findes mange andre.

Ved anvendelsen af screeningsinstrumenter som f.eks. MMSE og urskivetest bør man være opmærksom på, at variationen i kognitivt funktionsniveau i den ikke-demente del af ældrebefolkningen er betydelig.

Demografiske baggrundsvariable som skolegang, uddannelse, begavelse, alder, sprogfærdigheder og etnicitet kan have indflydelse på præstationsniveauet på alle typer kognitive screeningstest. Det gælder også tilsyneladende simple opgaver som fx 'styret ordmobilisering' (f.eks. antal dyr på ét minut). Ved vurderingen af et givent testresultat vil det derfor ofte være misvisende at anvende en fast cut-off score.

Forventet resultat

Principielt bør man kun anvende en test eller en opgave, hvis man har et basalt kendskab til, hvordan ikke-demente ældre i forskellige aldersgrupper og med forskellige grader af uddannelse klarer sig på pågældende test. På baggrund heraf estimeres et omtrentligt forventet resultat for den person, man undersøger, til sammenligning med det faktisk opnåede resultat.

I Danmark er nogle af de hyppigst anvendte kognitive screeningsinstrumenter følgende:

  • Mini-Mental State Examination (MMSE)
  • Urskivetest
  • Addenbrooke's Cognitive Examination (ACE) eller Addenbrooke's Cognitive Examination III (ACE-III)
  • The Rowland Universal Dementia Assessment Scale (RUDAS)

Instrumenterne er sammen med flere andre beskrevet under fanebladet Værktøjer.

Senest opdateret: 21. marts 2017