Udredningsforløbet

Udredning af demens kan organiseres på mange forskellige måder og det typisk forløb er vanskeligt at beskrive. Overordnet kan de fleste forløb opdeles i en indledende og en opfølgende udredning(1).

1. Indledende udredning

Den indledende eller basale udredning har til formål at kortlægge symptomer på demens, afklare om symptomerne skyldes andre årsager end demens (differentialdiagnoser) samt vurdere det almene helbred. Den indledende udredning foregår ofte hos egen læge i almen praksis eller i kommunalt regi og er beskrevet i en klinisk vejledning i udredning og behandling af demens udgivet af Dansk Selskab for Almen Medicin:

• Anamnese (sygehistorie): oplysninger fra patient og pårørende
• Kognitiv vurdering (f.eks. MMSE, urskivetest, vurdering af indsigt)
• Vurdering af den psykiske tilstand
• Objektiv somatisk og neurologisk undersøgelse
• Vurdering af funktionsevne i hverdagen
• Laboratorieundersøgelser
• Vurdering af differentialdiagnoser
• CT-scanning af hjernen (afhængig af lokale retningslinjer)
• Vurdering af sandsynlighed for demenssygdom eller MCI

Hvis den indledende udredning munder ud i en fortsat mistanke om demens, vil patienten som regel blive henvist til opfølgende udredning.

2. Opfølgende udredning

Den opfølgende udredning er mere specialiseret og foregår ofte i en demensenhed eller i et ældrepsykiatrisk eller geriatrisk team. Formålet er bl.a. at afklare årsagen til demenstilstanden, fastslå en diagnose og igangsætte behandling.

Omfanget af udredningen tilpasses problemstillingen. I tilfælde af åbenlys (moderat til svær) demens, vil alene den indledende udredning ofte være tilstrækkelig til at stille en diagnose. Men supplerende undersøgelser kan være relevante - f.eks. ved usikkerhed om det drejer sig om normale aldersforandringer, MCI eller let demens, eller ved patienter med atypiske symptomer eller forløb.

Eksempler på supplerende undersøgelser:

• Neuropsykologisk undersøgelse
• Alternativt til neuropsykologisk undersøgelse kan en mere omfattende kognitiv screening anvendes (f.eks. CAMCOG, ADAS-cog, ACE)
• Undersøgelse af rygmarvsvæsken (lumbalpunktur)
• MR-scanning af hjernen
• Funktionel billeddannelse med henblik på hjernens regionale glukosemetabolisme eller blodgennemstrømning (PET- eller SPECT-scanning)
• Undersøgelse af dopamintransporter (SPECT-scanning)
• Elektroencephalografi (EEG)
• Udredning for arvelig demenssygdom