Sygehistorie

Det vigtigste element i udredningen af demens er en udførlig og systematisk sygehistorie.

Følgende emner bør dækkes(1):

• Familiære dispositioner for demenssygdomme
• Tidligere somatiske sygdomme; allergier
• Tidligere psykiske sygdomme og belastninger
• Personlighed (præmorbid psyke); kontaktevne, interesser, temperament, grundstemning
• Aktuelle symptomer
  • Forløb (akut eller snigende debut), tidsforløb bør afklares grundigt
  • Progression (ingen, trinvis, gradvis)
  • Type af symptomer
    • kognitive ændringer (hukommelse, orientering, sprog, overblik, opmærksomhed, stedsans, m.v.)
    • ændringer i personlighed; psykiske symptomer (depression, angst, eufori, apati, hallucinationer, paranoide forestillinger)
    • ændringer i adfærd (omkringvandren, råben, aggressivitet, manglende hæmninger m.v.)
    • ændringer i initiativ og virkelyst
    • ændringer i appetit og søvnmønster
  • Andre symptomer: gangbesvær, urininkontinens, muskelstivhed, langsomme bevægelser, rystelser, hyppige fald, pludselige rykvise bevægelser, krampetilfælde, bevidsthedspåvirkning
    Aktuel medicin
• Tobaks- og alkoholforbrug (tidligere og aktuelt); eventuelt medicin- eller stofmisbrug
• Andre cerebrovaskulære risikofaktorer (diabetes, hypertension, m.v.)
• Opvækst, uddannelse, erhvervsforløb, eventuel toksisk eksposition, økonomi, samlivs- og boligforhold (alene, samlevende, plejebolig), netværk, sociale støtteydelser
• Funktionsevne i hverdagen
• Praktiske og sociale konsekvenser af symptomer
• Behov for hjælp og støtteforanstaltninger

Oplysninger fra pårørende

Som følge af glemsomhed og andre kognitive vanskeligheder har mange demente svært ved selv at redegøre for deres sygehistorie og symptomer. Oplysninger fra en nær pårørende eller fra andre personer med et kendskab til den demente, har derfor ofte stor værdi. Patientens oplysninger om f.eks. forløb, symptomudvikling og aktuelle symptomer kan kontrolleres og suppleres. Pårørende kan ofte give mere præcise oplysninger om patientens tilstand og funktionsevne i hverdagen samt hvornår og hvordan de første sygdomstegn udviklede sig.

Der er udviklet et spørgeskema, hvor pårørende kan foretage en systematisk rating af omfanget og graden af kognitive vanskeligheder hos den demente - the Informant Questionnaire on Cognitive Decline in the Elderly (IQCODE)(2).

Dokumentation

Den svenske stats udvalg for medicinsk evaluering (SBU) har gennemgået den videnskabelige dokumentation vedrørende standardiserede interviewinstrumenter til pårørende. Konklusionen af gennemgangen er, at interviewinstrumenter kan bidrage med værdifulde oplysninger til den basale demensudredning(3). Til gengæld savnes der systematiseret viden om værdien af interviewinstrumenter til patienter med nedsat kognitivt funktionsniveau.

Kilde: SBU (5)

Se også: Hvordan evalueres screeningsinstrumenter?