Basale rygmarvsvæskeanalyser

Analyse af rygmarvsvæsken kan endvidere bidrage til diagnosticering af andre sygdomstilstande som f.eks. hjerneinfektioner eller skader på hjernens blodforsyning.

• Celletælling. Kvantificering af røde (erytrocytter) og hvide (leukocytter) blodlegemer. Ved visse infektiøse hjernesygdomme ses øget mængde af hvide blodlegemer mens en marginalt forhøjet mængde af hvide blodlegemer kan ses ved multipel sklerose.
  
  
• Undersøgelse af blod-hjerne barrieren. Blod-hjerne barrieren er en slags vidt forgrenet skillevæg mellem blodforsyningen og hjernen, hvis funktion er at opretholde et konstant miljø for nervecellerne. Som mål for blod-hjerne barrieren bruges albuminkvotienten, der udgøres af mængden af albumin i rygmarvsvæske overfor mængden af albumin i blodet. Albuminkvotienten er et mål for blod-hjerne barrierens tæthed. Hos raske ældre ses en let øgning af albuminkvotienten. En mere udtalt øgning af albuminkvotienten ses ved f.eks. infektioner, inflammatoriske sygdomme, sygdomme i hjernens blodforsyning og traumatisk hjerneskade.
  
  
• Antistoffer i rygmarvsvæsken. Ved infektioner og kroniske betændelsestilstande (inflammation) vil immunsystemet producere antistoffer. Produktion af antistoffer i hjernen ses således ved inflammatoriske sygdomme som multipel sklerose og infektionssygdomme som f.eks. neuroborreliose eller neurosyfilis.

Basale rygmarvsvæskeanalyser for celler, protein, glukose og oligoklonale bånd er især relevant ved klinisk mistanke om infektion i centralnervesystemet, ved udbredt hvid substanssygdom på CT- eller MR-scanning samt ved patienter med atypiske symptomer og forløb (hurtig progression)(1).

Neuroborreliose. Borreliainfektioner overføres som regel til mennesker via bid fra skovflåter. Ca. 10-15% af de smittede kan udvikle forskellige neurologiske symptomer, herunder kognitiv påvirkning. Der foreligger ikke evidens for en sammenhæng mellem neuroborreliose og demens(2). Ved klinisk mistanke om neuroborreliose er undersøgelse af rygmarvsvæsken relevant.

Neurosyfilis kan medføre kognitive symptomer som f.eks. hukommelsesbesvær og sprogforstyrrelser, men også personlighedsforandringer, nedsat sygdomsindsigt og psykiatriske symptomer. Neurosyfilis forekommer imidlertid relativt sjældent blandt personer, der henvises til udredning for demens (<1%)(3). Ved klinisk mistanke om neurosyfilis er undersøgelse af rygmarvsvæsken relevant.