Blodprøvescreening samt urindyrkning er nogle af de laboratorieprøver som kan foretages som led i demensudredningen.
Blodprøvescreening tjener flere formål:
- Identifikation af sygdomstilstande, der kan bidrage til
kognitiv svækkelse
- Identifikation af risikofaktorer, der kan behandles (f.eks.
diabetes)
- Afklaring af årsag til eventuel delir
- Afklaring af primær årsag til demens (sjældent)
Almen praksis og hospitalssektoren anvender lidt forskellige,
omend overlappende batterier af blodprøver. Nedenstående oversigt
er baseret på DSAMs kliniske vejledning fra 2006(1) og Region
Hovedstadens kliniske vejledning fra 2009(2). Et 1-tal markerer
rutineblodprøver og et 2-tal markerer supplerende blodprøver.

Ved mistanke om særlige sygdomstilstande kan blodprøverne
suppleres yderligere med f.eks.
- HIV-test
- syfilistest
- ANA (antinukleære antistoffer)
- borreliatest (rygmarvsvæskeundersøgelse)
Urindyrkning foretages ved symptomer på urinvejsinfektion, ved
positivt resultat på urinstix eller ved delir af ukendt årsag.
Endvidere tages elektrokardiogram (EKG) og CT- eller MR-scanning
(Se: billeddiagnostik).
1) Demens i almen praksis. Udredning - diagnostik - behandling -
opfølgning. Dansk Selskab for Almen Medicin; 2006.
2) Region Hovedstaden. Demens - udredning og medicinsk
behandling. Hillerød: Region Hovedstaden; 2009.