Kognitiv vurdering

En demensdiagnose forudsætter, at der kan påvises kognitiv svækkelse. En systematisk vurdering eller måling af det kognitive funktionsniveau udgør således et vigtigt element i udredningen.

Det er ikke tilstrækkeligt, at patienten klager over hukommelsesbesvær, eller at en pårørende synes, at patienten har kognitive vanskeligheder. Subjektive hukommelsesklager er hyppige blandt ældre, men der er ikke nogen sikker sammenhæng mellem sådanne klager og patientens aktuelle kognitive funktionsniveau(1).

Klager over hukommelsesbesvær kan være relateret til fremtidig udvikling af demens, men kan også være udtryk for f.eks. depression eller en personlighedstype præget af en lav grad af psykisk 'robusthed'.

Den kognitive vurdering vil også ofte omfatte en vurdering af sygdomsindsigt.

Begrebet 'the head turning sign' refererer til, at kognitivt svækkede patienter rutinemæssigt drejer sig mod den pårørende for at få hjælp til at besvare spørgsmål.

Formålet med kognitive screeningsinstrumenter

Formålet med at anvende et kognitivt screeningsinstrument er at opnå en ensartet og dermed forholdsvis 'objektiv' (undersøger-uafhængig) dokumentation for det kognitive funktionsniveau. Mini-Mental Status Examination (MMSE) og urskivetest udgør de hyppigst anvendte redskaber, men udvalget af kognitive screeningstests er ganske omfattende.

Et stigende antal patienter henvises til udredning for demens meget tidligt i forløbet, hvor eventuelle kognitive problemer ofte er så diskrete, at de ikke er åbenlyse ved almindelig samtale. Klinisk kan det være overordentligt vanskeligt at skelne mellem almindelige aldersrelaterede kognitive forandringer, mild cognitive impairment (MCI) og let demens. I denne situation er simple kognitive screeningstests ofte utilstrækkelige og der må anvendes mere uddybende kognitive screeningstests, eller patienten må henvises til en neuropsykologisk undersøgelse.

Vurdering af resultater af kognitive screeningstests

Ved anvendelsen af screeningsinstrumenter som f.eks. MMSE og urskivetest bør man være opmærksom på, at variationen i kognitivt funktionsniveau i den ikke-demente del af ældrebefolkningen er betydelig.

Demografiske baggrundsvariable som skolegang, uddannelse, begavelse og alder øver indflydelse på det kognitive funktionsniveau og dermed præstationsniveauet på alle typer kognitive screeningstest. Ved vurderingen af et givent testresultat vil det derfor ofte være misvisende at anvende en fast cut-off score. Dette gælder også helt simple opgaver som f.eks. 'styret ordmobilisering' (f.eks. antal dyr på ét minut).

Principielt bør man kun anvende en test eller en opgave, hvis man har et basalt kendskab til, hvordan ikke-demente ældre i forskellige aldersgrupper og med forskellige grader af uddannelse klarer sig på pågældende test. På baggrund heraf estimeres en omtrentlig forventet score for den person, man undersøger, til sammenligning med det faktisk opnåede resultat.