MR-scanning (magnetisk resonans-tomografi) har en højere opløsning end CT-scanning og giver mere detaljerede oplysninger om hjernens struktur og forandringer ned til få millimeters udbredelse.
Skader, som skyldes nedsat blodtilførsel og ar efter
blodpropper, ses meget tydeligere på MR- end på CT-scanning. MR er
væsentligt dyrere end CT og benyttes som regel, hvis der er tale om
usædvanlige symptomer, eller hvis man har brug for en højere
detaljeringsgrad. Det kunne f.eks. være ved mistanke om vævsskade i
den hvide substans (leukoaraiose) som følge forsnævring af små,
dybtliggende blodkar - eller hvis man vil se forandringer, der
skyldes inflammation af hjernevævet.
Forløbsundersøgelser af patienter med let kognitiv svækkelse
(mild cognitive impairment, MCI) viser, at de patienter,
der fortsætter til at udvikle Alzheimers sygdom, har mere udtalt
atrofi i bestemte hjerneområder(1). Dette understøtter, at
MR-scanning kan bidrage til diagnostisk afklaring i den tidlige
fase af sygdomsforløbet. Hvis demenstilstanden er så fremskreden,
at patienten fremtræder tydeligt klinisk dement, bidrager en
MR-scanning ofte i mindre grad til diagnostisk afklaring.
Dokumentation for diagnostisk skelneevne
Den svenske stats udvalg for medicinsk evaluering (SBU) har
gennemgået den videnskabelige dokumentation vedrørende strukturelle
scanninger i forbindelse med demensudredning. Det konkluderes, at
der foreligger stærk evidens for at atrofi af områder i den mediale
temporallap (hele den mediale temporallap, hippocampus, entorhinal
cortex) målt ved hjælp af MR eller CT bidrager til at skelne mellem
patienter med Alzheimers sygdom og ikke-demente ældre samt mellem
Alzheimer og andre demenssygdomme (2).
1) Chetelat G, Landeau B, Eustache F, Mezenge F, Viader F, de
lS, V, et al. Using voxel-based morphometry to map the structural
changes associated with rapid conversion in MCI: a longitudinal MRI
study. Neuroimage 2005 Oct 1;27(4):934-46.
2) Dementia - diagnostic and therapeutic considerations. A
systematic review. Statens beredning för medicinsk
utvärdering; SBU; 2008. Report No.: 2.