Funktionelle scanninger i form af SPECT (Single Photon Emission Computeriseret Tomografi) eller PET (Positron Emission Tomografi) afbilder nervecellernes aktivitet. Disse scanninger foretages kun enkelte steder i Danmark i forbindelse med demensudredning.
Ved SPECT- og PET-scanning indsprøjtes en lille mængde
radioaktivt sporstof i en blodåre i armen, som så føres med blodet
til hjernen. Ved hjælp af scanneren måles optagelsen og fordelingen
af sporstoffet i hjernen, hvorved man får et mål i farver for fx.
blodgennemstrømning eller sukkerstofskifte i de enkelte områder af
hjernen. Hvis der er områder i hjernen, som er inaktive på grund af
en degenerativ demenssygdom, vil de ikke have behov for så meget
energitilførsel og blodgennemstrømning. Hjerneområder ramt af
sygdom fremtræder på scanningen med en anden farveintensitet -
uanset hvilken sygdom det drejer sig om.

PET-scanning fra en patient med fremadskridende sprogproblemer.
Skanningen viser nedsat aktivitet i venstre temporallap (blå-grøn
farve øverst til højre), hvilket tyder på, at der kan være tale om
en særlig variant af frontotemporal demens (progressiv
afasi eller semantisk demens).
Hvad kan SPECT-scanning bidrage med?
Der foreligger flere undersøgelser af
den kliniske anvendelighed af SPECT ved demensudredning(3). En
systematisk gennemgang af videnskabelige undersøgelser af den
diagnostiske værdi af SPECT tyder på, at SPECT har lidt lavere
sensitivitet end traditionelle kliniske diagnosekriterier, når det
drejer sig om at identificere Alzheimers sygdom(4). Til gengæld
udviser SPECT højere specificitet end de kliniske kriterier ved
skelnen mellem Alzheimers sygdom og andre typer af demens som
vaskulær demens og frontotemporal demens. SPECT synes med andre ord
at kunne øge præcisionen, når det drejer sig om at skelne
Alzheimers sygdom fra andre demenssygdomme.
SPECT-scanning af dopamintransportere
(DAT-SPECT)
Ved at anvende særlige sporstoffer (ligander), f.eks.
123I-FP-CIT, der binder sig til dopamintransportere
(DAT) i hjernens basalganglier, opnås et mål for mængden af aktive
dopaminceller. En sådan DAT-scanning eller DAT-SPECT er velegnet
til at skelne mellem Alzheimers sygdom og gruppen af
parkinsonsygdomme (herunder Lewy body demens), hvor der er tab af
dopaminceller. Men en sikker skelnen mellem forskellige undertyper
af parkinsonsygdomme ved hjælp af DAT-scanning er ikke mulig.

DAT-SPECT scanning af en rask hjerne. De
orange og violette områder svarer til dopaminholdige celler i
basalganglierne. Kilde: Wikipedia.
Hvad kan PET-scanning bidrage med?
PET-scanning med anvendelse af spormolekulet
fluorodeoxyglucose, FDG-PET, udviser høj følsomhed overfor
tidlige sygdomsforandringer ved demens. Forandringer i
hjernecellernes funktion ses ofte allerede før, at pågældende
områder af hjernen begynder at skrumpe. Strukturel scanning viser
først atrofi på et senere tidspunkt i forløbet.
FDG-PET-scanning af raske ældre uden demens viser en sammenhæng
mellem nedsat sukkerstofskifte i bestemte hjerneområder og meget
tidlige, såkaldt prækliniske tegn på Alzheimers sygdom i
rygmarvsvæsken (markører for beta-amyloid og tau, link:
lumbalpunktur og biomarkører)(5). Metoden ser med andre ord ud
til at være så følsom, at den kan afsløre tidlige sygdomstegn i
hjernen, flere år før Alzheimers sygdom faktisk bryder ud.
Endvidere viser en undersøgelse med visuel vurdering af
FDG-PET-scanninger fra henholdsvis raske ældre, patienter med
Alzheimers sygdom og patienter med let kognitiv svækkelse (mild
cognitive impairment, MCI), at FDG-PET giver et pålideligt
bidrag til at skelne mellem de tre grupper(6).
Hvornår er en funktionel scanning relevant?
Indikationerne for en funktionel scanning er:
- ved tvivl om tilstedeværelsen af hjernesygdom
- ved behov for hjælp til at skelen mellem forskellige
demenssygdomme
SPECT- eller PET-scanning kan udgøre et vigtigt supplement til
de strukturelle scanninger ved udredning af patienter med lette
og/eller tidlige symptomer på demens. Aflæsning og tolkning af en
SPECT- eller PET-scanning kræver imidlertid specialisterfaring, som
kun findes på enkelte klinikker i landet.
Dokumentation for diagnostisk skelneevne
Den svenske stats udvalg for medicinsk evaluering (SBU) har
gennemgået den videnskabelige dokumentation vedrørende funktionelle
scanninger i forbindelse med demensudredning. Det konkluderes, at
der foreligger moderat evidens for at SPECT/PET bidrager til at
skelne mellem patienter med Alzheimers sygdom og ikke-demente ældre
samt mellem Alzheimer og andre demenssygdomme (2). Selvom PET har
en højere opløsning end SPECT og giver mere detaljerede billeder,
tyder resultatet af SBU's gennemgang af forskningen på, at de to
scanningsmetoder bidrager omtrent lige meget til diagnostisk
afklaring.
1) Talbot PR, Lloyd JJ, Snowden JS, Neary D, Testa HJ. A
clinical role for 99mTc-HMPAO SPECT in the investigation of
dementia? J Neurol Neurosurg Psychiatry 1998 Mar;64(3):306-13.
2) Dougall NJ, Bruggink S, Ebmeier KP. Systematic review of the
diagnostic accuracy of 99mTc-HMPAO-SPECT in dementia. Am J Geriatr
Psychiatry 2004 Nov;12(6):554-70.
3) Petrie EC, Cross DJ, Galasko D, Schellenberg GD, Raskind MA,
Peskind ER, et al. Preclinical evidence of Alzheimer changes:
convergent cerebrospinal fluid biomarker and fluorodeoxyglucose
positron emission tomography findings. Arch Neurol 2009
May;66(5):632-7.
4) Mosconi L, De SS, Li Y, Li J, Zhan J, Tsui WH, et al. Visual
rating of medial temporal lobe metabolism in mild cognitive
impairment and Alzheimer's disease using FDG-PET. Eur J Nucl Med
Mol Imaging 2006 Feb;33(2):210-21.
5) Dementia - diagnostic and therapeutic considerations. A
systematic review. Statens beredning för medicinsk
utvärdering; SBU; 2008. Report No.: 2.