CT-scanning (computer-tomografi) anvendes rutinemæssigt, når en patient skal udredes for mulig demenssygdom. CT-scanning udføres for at identificere patienter, hvor følgende kan være årsag til demens:
- blødninger og blodpropper
- atrofi
- rumopfyldende processer
- forstyrrelser i hjernens væskecirkulation
Blødninger og blodpropper
En CT-scanning kan vise ar efter blodpropper
(infarkter) eller områder, hvor der er skader efter nedsat
blodgennemstrømning. Begge dele støtter mistanken om, at den
kognitive svækkelse skyldes sygdom i hjernens blodkar
(link: vaskulær demens). Tegn på cerebrovaskulær
sygdom ses ikke kun ved vaskulær demens, men forekommer også
hyppigt ved Alzheimers sygdom - og i lettere grad også hos ældre
uden tegn på demens.
Atrofi
Vha. en CT-scanning kan man se områder af hjernen præget af
svind (atrofi) som følge af ødelagte nerveceller. Med
alderen finder en naturlig, let skrumpning af hjernen sted. Mange
raske ældre har således en vis grad af atrofi. Men hvis hjernen er
meget skrumpet i særlige områder, vil det støtte mistanken om
sygdom i netop dette område.
Alzheimers sygdom:
- der ses oftest atrofi bagtil i hjernen (i parietal og temporal
kortex på begge sider) samt på temporallappens inderside omkring
hippocampus
Frontotemporal demens:
- ved frontallapsvarianten af frontotemporal demens ses tit en
udtalt - ofte asymmetrisk - skrumpning forrest i frontallapperne
(præfrontalt)
- ved særlige varianter af frontotemporal demens, hvor det
primære symptom er fremadskridende sprogproblemer, ses typisk en
afgrænset atrofi i venstre temporallap
Rumopfyldende processer
Rumopfyldende processer er sygdomme, som optager plads i eller
uden på hjernen, som derved trykkes sammen og påvirker hjernens
normale funktion. Der kan være tale om svulster (tumorer)
eller blødninger i hjernen. Rumopfyldende processer ses hos ca. 4%
af patienter henvist til demensudredning - ofte uden ledsagende
fokale eller lateraliserede udfaldssymptomer. Rumopfyldende
processer ses tydeligt på en almindelig CT-scanning, og patienten
kan efterfølgende vurderes af en neurokirurg med henblik på, om
tilstanden kan opereres.
Forstyrrelser i hjernens væskecirkulation
Abnorm væskeophobning i hjernens hulrum (hydrocephalus)
kan trykke på hjernen (figur). Der dannes konstant
rygmarvsvæske (cerebrospinalvæske) i disse hulrum, som opsuges
igen. Hos nogle ældre mister hjernen evnen til at opsuge
cerebrospinalvæsken og hulrummene udvider sig. Tilstanden kaldes
normaltrykshydrocephalus (NPH) og symptomer er gangbesvær,
urininkontinens og kognitiv svækkelse. Tilstanden kan behandles ved
at indoperere et aflastende dræn, som leder væsken ud af hjernen.
Ved blødninger uden på hjernen og ved NPH er der gode chancer for,
at symptomerne kan bedres ved en operation.
CT-scanning af en normal hjerne. Panden vender opad, kraniet er
hvidt, hjernevævet er gråligt og i midten ses aflange væskefyldte
hulrum (ventrikler).
CT-scanning af en patient med normaltrykshydrocephalus. Bemærk de
meget store mørke, midtstillede områder, der udgør hjernens
ventrikler.