Scanning af hjernen og billeddiagnostik udgør en rutineundersøgelse i forbindelse med demensudredning.
Overordnet set tjener billeddiagnostisk undersøgelse tre
formål:
- påvisning af rumopfyldende processer som årsag til
symptomerne
- påvisning af begyndende demenssygdom i tidligt stadie, hvor
symptomerne stadig er diskrete
- skelnen mellem forskellige demenssygdomme
Der findes to kategorier af billeddiagnostisk
undersøgelsesmetoder: strukturelle og funktionelle scanninger.
Strukturelle scanninger
Strukturelle scanninger afbilder
hjernens væv eller struktur. En strukturel scanning er
velegnet til at vise svind (atrofi) af hjernevævet,
forandringer i hjernens hvide substans eller rumopfyldende
processer.
Der anvendes to typer af scanninger til afbildning af hjernens
struktur:
- CT-scanning (computer-tomografi), der er en avanceret
røntgenundersøgelse
- MR-scanning (magnetisk resonans-tomografi), der er baseret på
magnetfelter og radiobølger
Funktionelle scanninger
Funktionelle scanninger afbilder hjernens funktion,
altså hvordan forskellige områder i hjernen og eventuelt bestemte
typer nerveceller fungerer. Funktionelle scanninger er således
velegnede til at vise blodgennemstrømning i hjernen,
sukkerstofskifte og binding til bestemte receptorer.
Der anvendes tre typer af scanninger til afbildning af hjernens
funktion:
- SPECT (Single Photon Emission Computeriseret
Tomografi)
- PET (Positron Emission Tomografi)
- fMRI (funktionel Magnetisk Resonans Imaging)
CT-scanning udgør en rutineundersøgelse ved demensudredning,
hvorimod MR-scanning og funktionelle scanninger kun foretages i
særlige tilfælde.
Man kan ikke stille en demensdiagnose alene ved hjælp af en
scanning uanset hvilken scanningstype, der anvendes. En scanning
kan udelukke nogle sygdomme, og den kan støtte mistanken om en
bestemt demenssygdom, men en scanning kan aldrig give diagnosen
uden en omhyggelig vurdering af patientens sygehistorie og
symptomer.