Til forsiden

Diagnose og behandlingsplan

De fleste patienter bliver sendt til en række andre undersøgelser, inden lægen kan stille en diagnose.

Når alle undersøgelsesresultater foreligger, gennemgår personalet dem på et tværfagligt møde, hvor diagnose og behandlingsplan diskuteres. Du får derfor ikke løbende svar på de enkelte undersøgelser.

Når diagnose og behandlingsplan ligger klar, vil du blive indkaldt til en informationssamtale og blive orienteret om de enkelte undersøgelsesresultater og diagnose, og eventuelle behandlingsforslag vil blive drøftet.

Du er velkommen til at invitere pårørende (eller anden person, der kender dig godt) med til informationssamtalen.

Senest opdateret: 19. oktober 2015