Faktaarket er til patienter og pårørende. Du kan printe siden eller downloade faktaarket i en pdf-fil. 'Hvad er demens?' findes på både dansk og tyrkisk.
Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de
mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den hyppigste årsag
til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle
demente lider af. Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som
kan medføre demens, fordi de svækker hjernen. Foruden Alzheimers
sygdom er vaskulær / kredsløbsbetinget demens en hyppig årsag, mens
for eksempel Lewy body demens, demens ved Parkinsons sygdom og
frontotemporal demens er mindre hyppige.
Demens skyldes sygdom - ikke alderdom
Risikoen for demens stiger med alderen og demens skyldes altid
sygdom. Det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive
ældre. Kun få af de sygdomme, der giver symptomer på demens, kan
helbredes. Men flere af sygdommene kan behandles i større eller
mindre grad. Derfor er det vigtigt at få afklaret præcist, hvilken
sygdom, der har udløst demensen og få lagt en plan for
behandlingen
Symptomer
De fleste personer med demens bliver glemsomme og får
hukommelsesbesvær, men også andre mentale færdigheder rammes. Det
kan være:
- initiativ og handlekraft
- evnen til at finde ord og benævne ting
- evnen til at finde vej (stedsans)
- regnefærdighed
- overblik og problemløsning
- evnen til at huske personnavne
Også samværet med andre kan blive anderledes med en
demenssygdom. De sociale kompetencer og følelseslivet kan
ændre sig og personligheden kan blive påvirket. Det betyder, at
personer med demens kan få sværere ved at overskue samspillet med
andre og de kan miste evnen til at leve sig ind i andres tanker.
Også situationsfornemmelsen forringes ofte. Alle mennesker oplever
fra tid til anden, at hukommelsen svigter eller at de ikke kan
overskue en situation. Men problemerne skal påvirke evnen til at
klare sig selv i hverdagen, før der er grund til at mistænke
demens.
Sygdomsforløbet
Sygdomsforløbet afhænger af årsagen. De fleste demenssygdomme er
fremadskridende og kan ikke helbredes. Længden af forløbet kan
variere fra få år til flere årtier.
Arvelighed
Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Ved Alzheimers
sygdom er det kun 2-3% af sygdomstilfældene, der direkte skyldes
arv, mens årsagen til de øvrige tilfælde af Alzheimer er mere
usikre.
Frontotemporal demens er fællesbetegnelsen for en gruppe
forholdsvist sjældne sygdomme, der kun udgør 5-10% af det samlede
antal demente. Frontotemporal demens går oftere i arv, idet op imod
40% af tilfældene er genetisk betingede.
Behandling
Mulighederne for behandling afhænger af, hvilken sygdom der er
årsag til demensen. Rådgivning af patient og pårørende samt
praktisk støtte og aflastning udgør de vigtigste elementer i
behandlingen.
Siden slutningen af 1990'erne har lægerne kunnet udskrive
medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne ved bl.a. Alzheimers
sygdom. Ved vaskulær demens, der kan skyldes blodpropper i hjernen,
sigter behandlingen på at forebygge, at der dannes flere
blodpropper.
Tænk på fremtiden
Jo mere man ved om den demenssygdom, man har, jo bedre
forudsætninger har patient og pårørende for at træffe beslutninger
for fremtiden. Det kan for eksempel blive nødvendigt at flytte til
en anden bolig, og der kan også opstå ønsker om at skrive
testamente.
Hvis der bliver brug for støtteforanstaltninger eller
hjælpemidler, kan det være en god idé at introducere dem tidligt i
forløbet. Alle kommuner har demensvejledere eller
demenskoordinatorer, der kan rådgive om mulighederne.
Nøjagtig og tidlig diagnose er vigtig
Nogle af de sygdomme, der medfører symptomer på demens, kan
kureres. Det gælder f.eks. stofskiftesygdomme, depression,
bivirkninger ved eller forkert brug af medicin, m.v. Det er derfor
vigtigt altid at afklare, hvad årsagen til symptomerne er.
Alzheimers sygdom kan som nævnt ikke kureres, men den
symptomdæmpende behandling skal helst sættes i gang allerede i
starten af sygdomsforløbet. Det er derfor også vigtigt at få
stillet diagnosen tidligt.