SkipNavigation


Sekundær navigation

Rygning

Rygning er forbundet med øget risiko for at udvikle både Alzheimers sygdom og kognitiv svækkelse. Sammenhængen mellem rygning og demens er påvist for nuværende rygere, men det er uklart, om det også gælder for eks-rygere.

Rygning, Alzheimers sygdom og kognitiv svækkelse

Rygning Antal og type af undersøgelser Deltagere Resultat Evidensstyrke
Sammenhæng med AD 12 kohorte 21.718 øget risiko lav
Sammenhæng med kognitiv svækkelse 14 kohorte 33.685 øget risiko lav

Kilde: Williams JW (2010)
AD = Alzheimers sygdom; RCT: randomiseret kontrolleret undersøgelse

Som det fremgår af nedenstående oversigt over 10 fremadrettede (prospektive) kohorteundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem tobaksforbrug og risiko for senere udvikling af Alzheimers sygdom, har nuværende rygere en højere risiko end både aldrig-rygere og eks-rygere. Derimod ser eks-rygere og aldrig-rygere ud til at have omtrent samme risiko. Det er uklart, om der er en dosis-respons sammenhæng mellem rygning og risiko for Alzheimers sygdom.

Observationsstudier vedr. rygning og risiko for Alzheimer

Antal studier* Sammenligninger Relativ risiko(95% CI)
4 Aktuelle rygere overfor aldrig-rygere 1,79  (1,43 - 2,23)
3 Aktuelle rygere og eks-rygere overfor aldrig-rygere 1,21  (0,66 - 2,22)
5 Eks-rygere overfor aldrig-rygere 1,01  (0,83 - 1,23)
4 Aktuelle rygere overfor eks-rygere 1,70  (1,25 - 2,31)
2 Aktuelle rygere overfor eks-rygere og aldrig-rygere 1,25  (0,49 - 3,17)

Kilde: Anstey (2007); CI = konfidensinterval

* oversigten er baseret på 10 studier, men hver undersøgelse  kan indgå i flere sammenligninger

Også resultater af tre fremadrettede kohorteundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem tobaksforbrug og risiko for senere udvikling af kognitiv forringelse viser, at nuværende rygere har øget risiko sammenlignet med henholdsvis eks-rygere og aldrig-rygere.

Observationsstudier vedr. rygning og risiko for kognitiv forringelse

Antal studier* Sammenligninger Relativ risiko (95% CI) Kognitiv ændring**
3 Aktuelle rygere overfor aldrig-rygere . -0,13 (-0,18 til -0,08)
3 Aktuelle rygere og eks-rygere overfor aldrig-rygere 0,85  (0,35 - 2,09) .
3 Eks-rygere overfor aldrig-rygere . -0,07 (-0,11 til -0,03)
3 Aktuelle rygere overfor eks-rygere . -0,07 (-0,13 til -0,02)
3 Aktuelle rygere overfor eks-rygere og aldrig-rygere 1,41  (1,16 - 1,71) .

Kilde: Anstey (2007); CI = konfidensinterval

* Oversigten er baseret på 3 studier, men hver undersøgelse indgår i fem sammenligninger
** Hældning af lineær regressionskoefficient (β), årlig ændring på MMSE

En stor del af forskningen vedrørende rygning og demens er sammenfattet i to oversigtsartikler (Anstey 2007; Peters 2008).

Referencer

Anstey KJ, von SC, Salim A, O'Kearney R. Smoking as a risk factor for dementia and cognitive decline: a meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2007 Aug 15;166(4):367-78.


Peters R, Poulter R, Warner J, Beckett N, Burch L, Bulpitt C. Smoking, dementia and cognitive decline in the elderly, a systematic review. BMC Geriatr 2008;8:36.

 

Williams JW, Plassmann BL, Burke J, Holsinger T, Benjamin S. Preventing Alzheimer's disease and cognitive decline. Rockville, MD: Agency for Healthcare Research and Quality; 2010. Report No.: 193.