Sammenhængen mellem alkoholforbrug og Alzheimers sygdom samt kognitiv svækkelse er ikke entydig.
Mangeårigt overforbrug eller misbrug af alkohol har en skadelig
virkning på hjernen og kan medføre demens. Derimod har et let til
moderat alkoholforbrug i hverdagen vist sig i observationsstudier
at være forbundet med en nedsat risiko for Alzheimer.
Det er uklart, hvorvidt den påviste sammenhæng er udtryk for en
selektionseffekt i kohorteundersøgelser med ældre deltagere (f.eks.
tendens til frafald af ældre med helbredsproblemer), en generel
beskyttende effekt af alkohol i voksenlivet eller en specifik
gavnlig effekt af alkohol på ældre.
Forskningen vedrørende alkoholforbrug og kognitiv svækkelse i
generel forstand har givet modstridende resultater.
Alkoholforbrug, Alzheimers sygdom og kognitiv svækkelse
|
Alkohol |
Antal og type af undersøgelser |
Deltagere |
Resultat |
Evidensstyrke |
|
Sammenhæng med AD |
6 kohorte |
14.646 |
nedsat risiko v. let-moderat forbrug |
lav |
|
Sammenhæng med kognitiv svækkelse |
7 kohorte |
15.581 |
ingen sammenhæng |
lav |
Kilde: Williams JW (2010); AD = Alzheimers sygdom
Som det fremgår af nedenstående oversigt over 9 fremadrettede
(prospektive) kohorteundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem
alkoholforbrug og risiko for senere udvikling af Alzheimers sygdom,
har personer, der drikker alkohol, generelt en lavere risiko end
personer, der ikke drikker alkohol. Dette gælder dog ikke, når et
højt alkoholforbrug sammenlignes med intet forbrug, idet de to
grupper har omtrent samme risiko. Den tilsyneladende beskyttende
effekt af et let til moderat alkoholforbrug mod Alzheimers
sygdom er påvist for såvel mænd som kvinder.
Observationsstudier vedr. alkoholforbrug og risiko for
Alzheimer
|
Antal studier* |
Sammenligninger |
Relativ risiko (95%
CI) |
|
6 |
Let til moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug |
0,72 (0,61 - 0,86 |
|
4 |
Højt alkoholforbrug overfor intet forbrug |
0,92 (0,59 - 1,45) |
|
2 |
Alkoholforbrug overfor intet alkoholforbrug |
0,66 (0,47 - 0,94) |
|
3 |
Mænd: Let til moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug |
0,58 (0,45 - 0,75) |
|
3 |
Kvinder: Let til moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug |
0,83 (0,81 - 0,85) |
Kilde: Anstey (2009); CI = konfidensinterval
* oversigten er baseret på 9 studier, men hver
undersøgelse kan indgå i flere sammenligninger
Også resultater af fremadrettede kohorteundersøgelser vedrørende
sammenhængen mellem alkoholforbrug og risiko for senere udvikling
af kognitiv forringelse peger i retning af, at et let til moderat
alkoholforbrug kan være forbundet med en nedsat risiko. En
statistisk analyse (en test for heterogenitet) viser dog, at
resultatet ikke er statistisk signifikant.
Observationsstudier vedr. alkoholforbrug og risiko for
kognitiv forringelse
|
Sammenligning |
Relativ risiko (95% CI) |
|
Alkoholforbrug overfor intet alkoholforbrug (2 studier) |
0,28 (0,03 - 2,83) |
Kilde: Anstey (2009); CI = konfidensinterval
En del af forskningen vedrørende alkohol og demens er
sammenfattet i en oversigtsartikel fra 2009.
Anstey KJ, Mack HA, Cherbuin N. Alcohol consumption as a risk
factor for dementia and cognitive decline: meta-analysis of
prospective studies. Am J Geriatr Psychiatry 2009
Jul;17(7):542-55.
Williams JW, Plassmann BL, Burke J, Holsinger T, Benjamin S.
Preventing Alzheimer's disease and cognitive decline. Rockville,
MD: Agency for Healthcare Research and Quality; 2010. Report No.:
193.