SkipNavigation


Sekundær navigation

Acetylkolinesterasehæmmere

Acetylkolinesterasehæmmere anvendes som symptomdæmpende behandling ved Alzheimers sygdom, Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom. Resultater fra en række interventionsstudier, hvor ældre uden demens blev behandlet med acetylkolinesterasehæmmere viser imidlertid ingen forebyggende virkning mod hverken let kognitiv forringelse (MCI) eller Alzheimer.

Acetylkolinesterase-hæmmere Antal og type af undersøgelse   Deltagere        Resultat         Evidensstyrke 
Sammenhæng med AD 8 RCT 4.127 ingen sammenhæng moderat
Sammenhæng med kognitiv svækkelse 10 RCT 5.116 ingen sammenhæng moderat

Kilde: Williams JW (2010); Forkortelser: AD = Alzheimers sygdom; RCT: randomiseret kontrolleret undersøgelse

En stor del af forskningen vedrørende behandling med acetylkolinesterasehæmmere og forebyggelse af MCI er sammenfattet i en oversigtsartikel fra 2007. Det er ikke undersøgt, om memantin (en NMDA-receptorantagonist) kunne have en forebyggende effekt mod kognitiv forringelse hos ikke-demente ældre.

Referencer

 

Raschetti R, Albanese E, Vanacore N, Maggini M. Cholinesterase inhibitors in mild cognitive impairment: a systematic review of randomised trials. PLoS Med 2007 Nov 27;4(11):e338.

 

Williams JW, Plassmann BL, Burke J, Holsinger T, Benjamin S. Preventing Alzheimer's disease and cognitive decline. Rockville, MD: Agency for Healthcare Research and Quality; 2010. Report No.: 193.