SkipNavigation


Sekundær navigation

Depression og angst

Depression 

Forekomsten af en eller flere depressive episoder i løbet af livet er forbundet med øget risiko for senere udvikling af både Alzheimers sygdom og kognitiv svækkelse. Sammenhængen mellem depression og demens kan påvises forholdsvis konsistent på tværs af forskellige typer af undersøgelser.

Depression Antal og type af undersøgelse   Deltagere        Resultat         Evidensstyrke           
Sammenhæng med AD 16 kohorte 100.065 øget risiko lav
Sammenhæng med kognitiv svækkelse

13 kohorte

32.969 sandsynligvis øget risiko lav

 Kilde: Williams JW (2010); AD = Alzheimers sygdom

Det er ikke klart, hvordan depression og demens hænger sammen. Én mulighed er, at depression i sig selv har en skadelig langtidsvirkning på hjernen. En anden mulighed er, at depression og demens har en overlappende udviklingshistorie og udgør to forskellige manifestationer af fælles bagvedliggende sygdomsprocesser. En meta-regressionsanalyse, hvor man har set på sammenhængen mellem længden af intervallet mellem diagnoserne for henholdsvis depression og Alzheimers sygdom og risikoen for Alzheimer, tyder dog på, at depression bør opfattes som en risikofaktor for Alzheimers sygdom snarere end et forvarsel for samme. 

En del af forskningen vedrørende depression og Alzheimer er sammenfattet i en oversigtsartikel fra 2006.

Referencer

Ownby RL, Crocco E, Acevedo A, John V, Loewenstein D. Depression and risk for Alzheimer disease: systematic review, meta-analysis, and metaregression analysis. Arch Gen Psychiatry 2006 May;63(5):530-8.
Williams JW, Plassmann BL, Burke J, Holsinger T, Benjamin S. Preventing Alzheimer's disease and cognitive decline. Rockville, MD: Agency for Healthcare Research and Quality; 2010. Report No.: 193.

Angstlidelser 

Der foreligger ikke videnskabelig evidens for, at angstlidelser i midtlivet eller alderdommen - ligesom depression - skulle være forbundet med en øget risiko for senere udvikling af både Alzheimers sygdom eller kognitiv svækkelse.

Angst Antal og type af undersøgelse   Deltagere        Resultat         Evidensstyrke           
Sammenhæng med kognitiv svækkelse

4 kohorte

6.297 ingen konsistent sammenhæng lav

Kilde: Williams JW (2010); AD = Alzheimers sygdom