De videnskabelige metoder, man anvender til at undersøge betydningen af mulige risikofaktorer kan opdeles i interventionsstudier og observationsstudier.
Interventionsstudier giver de mest sikre resultater, men kan
ikke altid anvendes på den konkrete problemstilling.
Interventionsstudier
Indenfor interventionsstudier udgør den randomiserede
kontrollerede undersøgelse (forkortet RCT) det optimale
undersøgelsesdesign. Randomiseret betyder at deltagerne
fordeles til forskellige undergrupper ved hjælp af lodtrækning og
kontrolleret betyder i denne sammenhæng, at der indgår en
kontrolgruppe i studiet. Undersøgelsesdesignet anvendes bl.a. i
lægemiddelafprøvning. I praksis er det langt fra altid muligt at
anvende et RCT-undersøgelsesdesign til at undersøge en eventuel
sammenhæng mellem givent fænomen og risikoen for demens (tænk på
faktorer som depression, uddannelsesniveau, m.v.).
Observationsstudier
Flertallet af observationsstudierne vedrørende risikofaktorer
for demens udgøres af kohorteundersøgelser, men undertiden anvendes
også case-kontrolundersøgelser.
Ved kohorteundersøgelser følges en større gruppe
udvalgte personer (en kohorte) gennem en årrække.
Kohorteundersøgelser vil ofte være fremadrettede (prospektive).
Ved case-kontrolundersøgelser matches personer med en
bestemt sygdom eller tilstand (cases) med personer uden sygdommen
(kontroller). Case-kontrolundersøgelser kan både være fremad- og
bagudrettede (retrospektive). Er man interesseret i
årsagssammenhænge - f.eks. om en bestemt type ernæring kan øge
eller mindske risikoen for demens - er kohorteundersøgelser
generelt at foretrække frem for case-kontrolundersøgelser.
Noget af det vanskelige ved at tolke resultaterne af et
observationsstudie er at tage højde for alle de faktorer, som man
ikke primært er interesseret i - men som alligevel påvirker
resultatet. Selvom man har statistiske metoder til at kontrollere
for sådanne forstyrrende faktorer (confounders),
er resultater fra observationsstudier ofte forbundet med nogen
usikkerhed og kan være vanskelige at tolke.
I den følgende gennemgang af forskningen skelnes mellem:
- undersøgelser, der fokuserer specifikt på risiko for udvikling
Alzheimer
- undersøgelser, der fokuserer mere generelt på risiko for
udvikling af kognitiv svækkelse eller MCI
Opdelingen kan virke omstændelig, men de to grupper af
undersøgelser når undertiden frem til ret forskellige
resultater.
Set ud fra et videnskabeligt standpunkt, er der kun forholdsvis
svag evidens for betydningen af flertallet af de risikofaktorer,
der opregnes nedenfor. Den svage evidensstyrke hænger sammen med,
at resultaterne i vidt omfang stammer fra observationsstudier, hvor
fejlkilderne som nævnt er mange og vanskelige at kontrollere. Svag
eller manglende evidens betyder ikke nødvendigvis, at en given
risikofaktor er helt uden betydning, men det er ikke videnskabeligt
bevist, at pågældende faktor er væsentlig.