Mental stimulation

Med mentalt stimulerende aktiviteter menes både hobbyprægede aktiviteter - som at lægge puslespil, læse, spille brætspil eller kort, spille et musikinstrument, m.v. ('hjernegymnastik') - og mere målrettet træning af kognitive funktioner.

Der er i observationsstudier påvist en sammenhæng mellem, hvor hyppigt ældre mennesker dyrker denne type intellektuel stimulation og risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom. Ældre med et højt aktivitetsniveau på disse områder har tilsyneladende en lavere risiko for at udvikle Alzheimer. Tilsvarende tyder resultater fra observationsstudier på, at at mentalt stimulerende aktiviteter hos ældre er associeret med en nedsat risiko for at udvikle MCI eller kognitiv svækkelse. 

Kognitiv træning

En stor randomiseret kontrolleret afprøvning af målrettet kognitiv træning igennem 5 til 6 uger med opfølgende træningssessioner har vist en vis gavnlig langtidseffekt - bl.a. på mentalt forarbejdningstempo og problemløsning (Willis 2006; Ball 2002). Deltagerne var ældre personer uden demens.

Kilde: Williams JW (2010); AD = Alzheimers sygdom, RCT: randomiseret kontrolleret undersøgelse 

Et fælles problem vedrørende forskningen i betydningen af mentalt stimulerende aktiviteter er, at det er uvist, om mental stimulation i sig selv har en beskyttende effekt mod MCI, kognitiv svækkelse eller Alzheimers sygdom - eller om et lavt aktivitetsniveau snarere afspejler Alzheimer i den helt tidlige, førkliniske eller prodromale fase.