Med demografiske faktorer menes uddannelse og erhverv, mens psykosociale faktorer omfatter forhold som ægteskabelig status, socialt netværk, social støtte, mentalt stimulerende aktiviteter samt sociale fritidsaktiviteter i form af foreningsarbejde, m.v.
Der er samstemmende evidens for/enighed om at:
Mentalt stimulerende aktiviteter er forbundet med en
mindsket risiko for kognitiv forringelse og Alzheimers sygdom.
Kognitiv træning har muligvis en beskyttende effekt mod demens, men
der foreligger kun ét interventionsstudie af høj kvalitet.
Der er modstridende evidens for/uenighed om at:
Et lavt uddannelsesniveau er forbundet med øget risiko
for Alzheimer - men der er ikke påvist en konsistent sammenhæng
mellem uddannelsesniveau og risiko for kognitiv forringelse.
Datagrundlaget er for mangelfuldt til at vurdere, om evidensen
er samstemmende eller modstridende for følgende faktorer:
Ægteskabelig status; erhverv; socialt netværk; social
støtte; sociale fritidsaktiviteter