Til forsiden

Rygning

Rygning er forbundet med signifikant øget risiko for Alzheimers sygdom, vaskulær demens og andre demenssygdomme. Der er en dosis-respons sammenhæng mellem rygning og demensrisiko: jo mere røg, jo højere risiko. Holder man op med at ryge, falder risikoen for demens med tiden til et normalt niveau.

 Befolkningen kan opdeles i tre grupper, når det gælder rygestatus:

  1. Nuværende rygere
  2. Eksrygere
  3. Aldrig-rygere (personer, der aldrig har røget)

Opdelingen giver mulighed for flere sammenligninger, hvoraf især tre er interessante:

  1. Nuværende rygere over for aldrigrygere
  2. Eksrygere over for aldrig-rygere
  3. Nuværende og eksrygere (ever smokers) overfor aldrig-rygere

Knap en million deltagere

Siden slutningen af 1990’erne er der publiceret et stort antal befolkningsundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem rygning og risiko for udvikling af forskellige typer af demens. Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i en række oversigtsartikler og meta-analyser fra perioden 2002-2014.

En kinesisk meta-analyse fra 2015 indeholder formentlig den indtil videre nyeste og mest komplette oversigt over forskningen. Meta-analysen er baseret på en gennemgang af 37 fremadrettede (prospektive) befolkningsundersøgelser med til sammen 960.000 deltagere og observationsperioder på mellem 2 og 40 år.

Dosis-respons sammenhæng

Der er en dosis-respons sammenhæng mellem rygning og demensrisiko. Ved et forbrug på 20 cigaretter dagligt øges risikoen med ca. 34 %, mens 40 cigaretter dagligt øger risikoen med ca. 80 %. Det kan beregnes, at rygning er skyld i knap 6 % af alle demenstilfælde og omkring 7,5 % af alle tilfælde af Alzheimers sygdom og vaskulær demens.

Demens generelt

En meta-analyse af 17 befolkningsundersøgelser viser, at nuværende rygere sammenlignet med personer, der aldrig har røget, har signifikant øget risiko for udvikling af demens generelt (any dementia). Det samme gør sig gældende for nuværende og eksrygere (ever smokers) sammenlignet med aldrig-rygere. Derimod har eksrygere isoleret set ikke øget risiko sammenlignet med aldrig-rygere. Ud fra en risikovurdering er det med andre ord rentabelt at holde op med at ryge.

Meta-analyser af sammenhængen mellem rygning og risiko for demens generelt

Sammenligning
Antal studier i meta-analyse
Relativ risiko (RR)
95 % konfidens-interval
Reference
Nuværende rygere overfor aldrig-rygere
17
1,30
1,18-1,45
Zhong 2015
Eksrygere overfor aldrig-rygere
18
1,01
0,96-1,06
Ever-smokers overfor aldrig-rygere
27
1,13
1,05-1,22

 

Alzheimers sygdom

En meta-analyse af 12 befolkningsundersøgelser viser, at nuværende rygere sammenlignet med aldrig-rygere har signifikant øget risiko for udvikling af Alzheimer sygdom. Det samme gør sig gældende for nuværende og eksrygere (ever smokers) sammenlignet med aldrig-rygere. Igen ses, at eksrygere isoleret set ikke har øget risiko sammenlignet med aldrig-rygere.

Meta-analyser af sammenhængen mellem rygning og risiko for Alzheimers sygdom

Sammenligning
Antal studier i meta-analyse
Relativ risiko (RR)
95 % konfidens-interval
Reference
Nuværende rygere overfor aldrig-rygere
12
1,40
1,13-1,73
Zhong 2015
Eksrygere overfor aldrig-rygere
13
1,04
0,96-1,13
Ever-smokers overfor aldrig-rygere
22
1,12
1,00-1,26

 

Vaskulær demens

En meta-analyse af 5 befolkningsundersøgelser viser, at nuværende rygere sammenlignet med aldrig-rygere har signifikant øget risiko for udvikling af vaskulær demens. Det samme er tilfældet for nuværende og eksrygere (ever smokers) sammenlignet med aldrigrygere. Eksrygere (isoleret set) og aldrig-rygere har samme risiko.

Meta-analyser af sammenhængen mellem rygning og risiko for vaskulær demens

Sammenligning
Antal studier i meta-analyse
Relativ risiko (RR)
95 % konfidens-interval
Reference
Nuværende rygere overfor aldrig-rygere
5
1,38
1,15-1,66
Zhong 2015
Eksrygere overfor aldrig-rygere
5
0,97
0,83-1,13
Ever-smokers overfor aldrig-rygere
8
1,25
1,05-1,47

Passiv rygning

Ifølge et kinesisk case-kontrolstudie fra 2013 er passiv rygning associeret med ca. 29 % øget risiko for demens (relativ risiko 1,29; 95 % konfidensinterval 1,05 til 1,59). Risikoen steg i takt med eksponeringsniveau (omfanget af passiv rygning) og varighed. Studiet var baseret på interview med knap 6.000 personer fra 60-års alderen og opefter.

Hvordan påvirker rygning demensrisiko?

Rygning er en stærk risikofaktor for hjertekarsygdom, hvilket kæder rygning sammen med risiko for vaskulær demens. Tobaksrøg indeholder et stort antal giftige stoffer, der øger oxidativt stress og fremmer betændelsesreaktioner (inflammation). Begge dele er i det lange løb skadeligt for neuronerne. Laboratorieforsøg tyder på, at tobaksrøg dels øger dannelsen og ophobningen af beta-amyloid og neurofibrillære tangles og dels forringer udrensningen af skadelige proteinstoffer fra hjernen.

Zhong G, Wang Y, Zhang Y, Guo JJ, Zhao Y. Smoking is associated with an increased risk of dementia: a meta-analysis of prospective cohort studies with investigation of potential effect modifiers. PLoS One. 2015;10(3):e0118333.


Almeida OP, Hulse GK, Lawrence D, Flicker L. Smoking as a risk factor for Alzheimer's disease: contrasting evidence from a systematic review of case-control and cohort studies. Addiction. 2002;97(1):15-28.


Peters R, Poulter R, Warner J, Beckett N, Burch L, Bulpitt C. Smoking, dementia and cognitive decline in the elderly, a systematic review. BMCGeriatr. 2008;8:36.


Beydoun MA, Beydoun HA, Gamaldo AA, Teel A, Zonderman AB, Wang Y. Epidemiologic studies of modifiable factors associated with cognition and dementia: systematic review and meta-analysis. BMC public health. 2014;14:643.


Prince M, Albanese E, Guerchet M, Prina M. World Alzheimer Report 2014. Dementia and risk reduction: An analysis of protective and modifiable factors. London: Alzheimer's Disease International; 2014.


Anstey KJ, von Sanden C, Salim A, O'Kearney R. Smoking as a risk factor for dementia and cognitive decline: a meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol. 2007;166(4):367-78.


Hernan MA, Alonso A, Logroscino G. Cigarette smoking and dementia: potential selection bias in the elderly. Epidemiology. 2008;19(3):448-50.


Purnell C, Gao S, Callahan CM, Hendrie HC. Cardiovascular risk factors and incident Alzheimer disease: a systematic review of the literature. Alzheimer Dis Assoc Disord. 2009;23(1):1-10.


Cataldo JK, Prochaska JJ, Glantz SA. Cigarette smoking is a risk factor for Alzheimer's Disease: an analysis controlling for tobacco industry affiliation. Journal of Alzheimer's disease : JAD. 2010;19(2):465-80.


Di Marco LY, Marzo A, Munoz-Ruiz M, Ikram MA, Kivipelto M, Ruefenacht D, et al. Modifiable lifestyle factors in dementia: a systematic review of longitudinal observational cohort studies. Journal of Alzheimer's disease : JAD. 2014;42(1):119-35.

 

Chen R, Wilson K, Chen Y, Zhang D, Qin X, He M, et al. Association between environmental tobacco smoke exposure and dementia syndromes. Occup Environ Med. 2013;70(1):63-9


Durazzo TC, Mattsson N, Weiner MW, Alzheimer's Disease Neuroimaging I. Smoking and increased Alzheimer's disease risk: a review of potential mechanisms. Alzheimer's & dementia : the journal of the Alzheimer's Association. 2014;10(3 Suppl):S122-45.

Senest opdateret: 10. april 2017