Til forsiden

Alkohol

Misbrug af alkohol er skadeligt for hjernen og kan medføre demens. Derimod viser befolkningsundersøgelser, at et let til moderat alkoholforbrug er forbundet med nedsat risiko for demens. Sammenhængen mellem alkoholforbrug og demensrisiko er ikke entydig, da både et højt forbrug og intet forbrug er associeret med en øget risiko for demens.

Befolkningen opdeles ofte i tre grupper i forbindelse med forskning i alkoholforbrug:

  1. Personer, der aldrig drikker alkohol
  2. Personer med et moderat alkoholforbrug (kvinder: 1-14 genstande per uge; mænd: 1-21 genstande per uge)
  3. Personer med et højt alkoholforbrug (kvinder: >14 genstande per uge; mænd: >21 genstande per uge)

Bemærk, at denne opdeling er baseret på andre kriterier end Sundhedsstyrelsens anbefalinger (kvinder: max. 7 genstande per uge; mænd: max. 14 genstande per uge).

Opdelingen giver mulighed for flere sammenligninger, hvoraf især tre er interessante:

  1. moderat alkoholforbrug overfor intet alkoholforbrug
  2. højt alkoholforbrug overfor intet alkoholforbrug
  3. alkoholforbrug generelt (moderat eller højt forbrug) overfor intet alkoholforbrug

Befolkningsundersøgelser

Siden slutningen af 1990’erne er der publiceret et stort antal befolkningsundersøgelser vedrørende sammenhængen mellem alkoholforbrug hos midaldrende og ældre og risiko for udvikling af forskellige typer af demens. Resultaterne er sammenfattet i en række oversigtsartikler og meta-analyser fra perioden 2004-2014. World Alzheimer Report fra 2014 indeholder formentlig den indtil videre nyeste oversigt over forskningen. Meta-analysen er baseret på en gennemgang af 16 fremadrettede (prospektive) befolkningsundersøgelser.

Det er uklart, om det specifikke valg af alkoholtype (vin, øl eller spiritus) har betydning for risikoen for demens.

Demens generelt

En meta-analyse af syv befolkningsundersøgelser viser, at personer, der drikker alkohol, sammenlignet med personer, der aldrig drikker, har signifikant nedsat risiko for udvikling af demens generelt (any dementia). Den beskyttende virkning af alkohol gør sig gældende ved et moderat forbrug, men ikke ved et højt forbrug.

Meta-analyser af sammenhængen mellem alkoholforbrug og risiko for demens generelt

Sammenligning
Antal studier i meta-analyse
Relativ risiko
95 % konfidens-interval
 Reference
Alkoholforbrug generelt overfor intet forbrug
2
0,68
0,54-0,82
Prince 2014
Moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug
5
0,54
0,42-0,67
Højt alkoholforbrug overfor intet forbrug
4
1,12
0,52-1,72

 

Alzheimers sygdom

En meta-analyse af otte befolkningsundersøgelser viser, at personer, der drikker alkohol, sammenlignet med personer, der aldrig drikker, har signifikant nedsat risiko for udvikling af Alzheimers sygdom. Ligesom for demens generelt gør den beskyttende virkning af alkohol sig gældende ved et moderat forbrug, men ikke ved et højt forbrug.

Meta-analyser af sammenhængen mellem alkoholforbrug og risiko for Alzheimers sygdom

Sammenligning
Antal studier i meta-analyse
Relativ risiko
95 % konfidens-interval
 Reference
Alkoholforbrug generelt overfor intet forbrug
4
0,66
0,51-0,82
 Prince 2014
Moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug
4
0,62
0,54-0,69
Højt alkoholforbrug overfor intet forbrug
3
1,02
0,36-1,67

 

Vaskulær demens

En meta-analyse af 7 befolkningsundersøgelser viser, at et moderat alkoholforbrug er forbundet med signifikant nedsat risiko for udvikling af vaskulær demens. Derimod ses ingen beskyttende virkning af et højt alkoholforbrug mod vaskulær demens.

Meta-analyser af sammenhængen mellem alkoholforbrug og risiko for vaskulær demens

 Sammenligning
Antal studier i meta-analyse
Relativ risiko
95 % konfidens-interval
 Reference
 Moderat alkoholforbrug overfor intet  forbrug
7
0,66
0,52-0,82
 Neafsy      2011
 Højt alkoholforbrug overfor intet forbrug
3
1,36
0,68-2,71
 Anstey 2009

 

Hvordan påvirker alkoholforbrug demensrisiko?

Alkohols skadelige virkning på hjernen er velkendt. Ved alkoholmisbrug skrumper hjernens volumen – især den hvide substans – men det er uklart om skrumpningen skyldes, at neuronerne dør hurtigere end normalt, eller om de blot svinder ind. Alkoholmisbrug kan ledsages af mangel på B1-vitamin (thiamin), hvilket kan medføre Wernicke-Korsakoffs syndrom med permanent, uoprettelig skade på hjernen.

Den gavnlige virkning af et let til moderat alkoholforbrug på hjernen kan hænge sammen med, at det generelt mindsker risikoen for hjertekarsygdom, blodpropper og blødninger i hjernen (apopleksi) og dødelighed.

Ethanol (den kemiske betegnelse for alkohol) påvirker balancen mellem den ’sunde’ kolesteroltype (high density lipoprotein (HDL) og den usunde kolesteroltype (low density lipoprotein (LDL) i blodet i gavnlig retning. Ethanol bidrager også til at stabilisere hjernens glukosestofskifte, øger neuronernes følsomhed for insulin, forbygger sammenklumpning af blodplader og bremser betændelsesreaktioner (inflammation) i hjernevævet. Ud over alkohol indeholder vin også flavonoider og resveratrol, der fungerer som antioxidanter og muligvis beskytter cellerne.

(Opdateret juli 2016)

Prince M, Albanese E, Guerchet M, Prina M. World Alzheimer Report 2014. Dementia and risk reduction: An analysis of protective and modifiable factors. London: Alzheimer's Disease International; 2014.


Anstey KJ, Mack HA, Cherbuin N. Alcohol consumption as a risk factor for dementia and cognitive decline: meta-analysis of prospective studies. The American journal of geriatric psychiatry : official journal of the American Association for Geriatric Psychiatry. 2009;17(7):542-55.


Peters R, Peters J, Warner J, Beckett N, Bulpitt C. Alcohol, dementia and cognitive decline in the elderly: a systematic review. Age Ageing. 2008;37(5):505-12.


Neafsey EJ, Collins MA. Moderate alcohol consumption and cognitive risk. Neuropsychiatr Dis Treat. 2011;7:465-84.


Piazza-Gardner AK, Gaffud TJ, Barry AE. The impact of alcohol on Alzheimer's disease: a systematic review. Aging Ment Health. 2013;17(2):133-46


Panza F, Capurso C, D'Introno A, Colacicco AM, Frisardi V, Lorusso M, et al. Alcohol drinking, cognitive functions in older age, predementia, and dementia syndromes. Journal of Alzheimer's disease : JAD. 2009;17(1):7-31.


Letenneur L, Larrieu S, Barberger-Gateau P. Alcohol and tobacco consumption as risk factors of dementia: a review of epidemiological studies. Biomed Pharmacother. 2004;58(2):95-9.


Lee Y, Back JH, Kim J, Kim SH, Na DL, Cheong HK, et al. Systematic review of health behavioral risks and cognitive health in older adults. Int Psychogeriatr. 2010;22(2):174-87.


Di Marco LY, Marzo A, Munoz-Ruiz M, Ikram MA, Kivipelto M, Ruefenacht D, et al. Modifiable lifestyle factors in dementia: a systematic review of longitudinal observational cohort studies. Journal of Alzheimer's disease : JAD. 2014;42(1):119-35.


Brust JC. Ethanol and cognition: indirect effects, neurotoxicity and neuroprotection: a review. Int J Environ Res Public Health. 2010;7(4):1540-57.

Senest opdateret: 12. august 2016