Til forsiden

Lægemidler med antikolinerg virkning

Langvarigt brug af lægemidler, der hæmmer det kolinerge signalsystem, er ifølge befolkningsundersøgelser forbundet med øget risiko for udvikling af demens og kognitiv svækkelse senere i livet. Sammenhængen støttes af kliniske forsøg med tricykliske antidepressive lægemidler, der viser en umiddelbar negativ virkning på det kognitive funktionsniveau.

Flere grupper af lægemidler hæmmer det kolinerge signalsystem, der er involveret i regulering af en række organer og kognitive funktioner. Det drejer sig blandt andet om antikolinerge lægemidler mod overaktiv blære, antihistaminer med sløvende virkning (fx diphenhydramin), der anvendes mod allergi, høfeber og hoste, antihistaminer mod køresyge og søvnløshed (fx promethazin) samt tricykliske antidepressive lægemidler.

Kognitivt funktionsniveau

Sammenhængen mellem behandling med antikolinerge lægemidler og kognitivt funktionsniveau hos ældre er belyst i et stort antal befolkningsundersøgelser. Resultaterne er sammenfattet i to oversigtsartikler fra henholdsvis 2009 og 2014. Flertallet af studierne anvender Mini-Mental Status Examination (MMSE) til at måle eventuelle ændringer i det kognitive funktionsniveau.

I oversigtsartiklen af Campbell (2009) finder 25 af 27 studier en sammenhæng mellem brug af antikolinerge lægemidler og risiko for enten delir eller kognitiv svækkelse. Tilsvarende finder 23 af 33 studier, der gennemgås af Fox (2014), en sammenhæng mellem antikolinerge lægemidler og kognitiv svækkelse.

Kliniske forsøg

Resultaterne af 24 randomiserede kontrollerede kliniske forsøg (RCT) er sammenfattet i en oversigtsartikel fra 2012. Forsøgene viser, at selv kortvarig behandling (1-2 uger) med tricykliske antidepressive lægemidler (amitriptylin, imipramin) har en negativ virkning på vågenhed og opmærksomhed samt muligvis også på hukommelse. Resultaterne er modstridende, når det gælder sammenhængen mellem det kognitive funktionsniveau og kortvarig behandling (op til 3 uger) med antikolinerge lægemidler mod overaktiv blære (oxybutynin, darifenacin, solifenacin).

Oversigtsartikler vedrørende sammenhængen mellem antikolinerge lægemidler og kognitivt funktionsniveau 

Inkluderede typer af studier
Antal studier
Reference
Tværsnits-, kohorte- og case-kontrolstudier
27
Campbell 2009
Randomiserede kontrollerede kliniske forsøg (RCT)
24
Tannenbaum 2012
Kohorte-, case-kontrol og tværsnitsstudier
33
Fox 2014

Demens og MCI

Sammenhængen mellem behandling af ældre med antikolinerge lægemidler og risikoen for udvikling af mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI) eller demens er belyst i en række fremadrettede (prospektive) og bagudrettede (retrospektive) kohortestudier. De seneste fem kohortestudier, der er publiceret fra 2009 og frem, finder samstemmende, at brug af antikolinerge lægemidler er forbundet med signifikant øget risiko for udvikling af MCI eller demens, herunder Alzheimers sygdom.

Det seneste studie fra 2015, hvor deltagerne er fra Seattle, Washington, finder en tydelig dosis-respons sammenhæng mellem brug af antikolinerge lægemidler og risiko for udvikling af demens. Det vil sige: jo flere (standardiserede) daglige doser, man fik, jo højere risiko for senere demens.

Nyere kohortestudier vedrørende sammenhængen mellem antikolinerge lægemidler og demens eller MCI

Fokus
Navn på studie
Alder
Antal
Varighed
Reference
Demens
The 3-City Study
≥65 år
6.912
4 år
Carriére 2009
Demens
German Study on Aging, Cognition and Dementia in Primary Care Patients
≥75 år
2.605
4,5 år
Jessen 2010
Demens; MCI
Indianapolis-Ibadan Dementia Projcect
≥70 år
1.652
6 år
Campbell 2010
MCI; demens
 Indianapolis Dementia Screening and Diagnosis Study
≥65 år
3.690
1 år
Cai 2013
Demens; Alzheimer
Adult Changes in Thought
≥65 år
3.434
Mean 7,3 år (SD 4,8)
Gray 2015

Hvordan påvirker antikolinerge lægemidler det kognitive funktionsniveau?

Det kolinerge signalsystem er dels involveret i regulering af en række organsystemer (hjerte, mavetarmkanal, urinblære, galdeblære, mv.) og dels i en række kognitive funktioner som opmærksomhed, indlæring, hukommelse og mentale styringsfunktioner. Nogle typer antikolinerge lægemidler virker ved at blokere virkningen af acetylkolin i bestemte organsystemer (fx antimuskarine midler mod overaktiv blære), mens andre har utilsigtede antikolinerge virkninger, der ikke indgår i den primære terapeutiske virkning (fx førstegenerations-antihistaminer, tricykliske antidepressiva).

Resultaterne af de kliniske forsøg tyder på, at selv kortvarig brug af antikolinerge lægemidler har en umiddelbar, men forbigående hæmmende virkning på visse kognitive funktioner. Resultaterne af befolkningsundersøgelser med op til ca. 10 års opfølgning tyder dog også på, at langvarig brug af antikolinerge lægemidler kan en have en mere permanent hæmmende virkning på hjernens kolinerge signalsystem.

(Opdateret september 2016)

Fox C, Smith T, Maidment I, Chan WY, Bua N, Myint PK, et al. Effect of medications with anti-cholinergic properties on cognitive function, delirium, physical function and mortality: a systematic review. Age Ageing. 2014;43(5):604-15.


Tannenbaum C, Paquette A, Hilmer S, Holroyd-Leduc J, Carnahan R. A systematic review of amnestic and non-amnestic mild cognitive impairment induced by anticholinergic, antihistamine, GABAergic and opioid drugs. Drugs Aging. 2012;29(8):639-58.


Campbell N, Boustani M, Limbil T, Ott C, Fox C, Maidment I, et al. The cognitive impact of anticholinergics: a clinical review. Clin Interv Aging. 2009;4:225-33.


Campbell NL, Boustani MA, Lane KA, Gao S, Hendrie H, Khan BA, et al. Use of anticholinergics and the risk of cognitive impairment in an African American population. Neurology. 2010;75(2):152-9.


Carriere I, Fourrier-Reglat A, Dartigues JF, Rouaud O, Pasquier F, Ritchie K, et al. Drugs with anticholinergic properties, cognitive decline, and dementia in an elderly general population: the 3-city study. Arch Intern Med. 2009;169(14):1317-24.


Cai X, Campbell N, Khan B, Callahan C, Boustani M. Long-term anticholinergic use and the aging brain. Alzheimer's & dementia : the journal of the Alzheimer's Association. 2013;9(4):377-85.


Jessen F, Kaduszkiewicz H, Daerr M, Bickel H, Pentzek M, Riedel-Heller S, et al. Anticholinergic drug use and risk for dementia: target for dementia prevention. Eur Arch Psychiatry Clin Neurosci. 2010;260 Suppl 2:S111-5.


Fox C, Richardson K, Maidment ID, Savva GM, Matthews FE, Smithard D, et al. Anticholinergic medication use and cognitive impairment in the older population: the medical research council cognitive function and ageing study. J Am Geriatr Soc. 2011;59(8):1477-83.


Gray SL, Anderson ML, Dublin S, Hanlon JT, Hubbard R, Walker R, et al. Cumulative use of strong anticholinergics and incident dementia: a prospective cohort study. JAMA Intern Med. 2015;175(3):401-7.

Senest opdateret: 12. september 2016