Til forsiden

Lægemidler

Langvarigt brug af lægemidler, der hæmmer det kolinerge signalsystem, er ifølge befolkningsundersøgelser associeret med øget risiko for senere udvikling af demens. Der ses modstridende resultater vedrørende kolesterol- og blodtrykssænkende lægemidler og betændelseshæmmende og smertestillende midler. Det ser ikke ud til, at hverken behandling med hormontilskud omkring overgangsalderen eller kortvarig behandling med benzodiazepiner har indflydelse på risikoen for udvikling af demens.

Langvarigt brug af antikolinerge lægemidler er i følge befolkningsundersøgelser associeret med øget risiko for kognitiv svækkelse og demens. Behandling med hormontilskud til kvinder i overgangsalderen har formentlig ingen indflydelse på risikoen for udvikling af demens senere i livet. Derimod kan hormonbehandling af ældre kvinder (65+ årige) være forbundet med en let øget risiko for demens. Resultaterne afspejler muligvis, at der er et såkaldt ’kritisk tidsvindue’ af flere års varighed for hormonbehandling tæt på eller umiddelbart efter menopausen.

Kortvarig behandling (op til tre måneders varighed) med benzodiazepiner er ifølge befolkningsundersøgelser ikke forbundet med øget risiko for senere udvikling af kognitiv svækkelse eller demens. Derimod er langvarig behandling med benzodiazepiner i de fleste undersøgelser knyttet til en øget risiko for kognitiv svækkelse eller demens.

Forskellige forsøgsdesign

De modstridende resultater i forbindelse med kolesterolsænkende lægemidler (statiner), blodtrykssænkende lægemidler og betændelseshæmmende og smertestillende midler (NSAID-midler) hænger formentlig sammen med forskelle i forsøgsdesign. På den ene side har man randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, der udmærker sig ved et højt evidensniveau, men som ofte har for kort varighed til at registrere effekter, der måske først viser sig ved behandling gennem mange år. På den anden side har man befolkningsundersøgelser, der udmærker sig ved lange opfølgningsperioder, hvilket gør det muligt at registrere langsigtede effekter af lægemidler. Men befolkningsundersøgelser rummer mange fejlkilder i form af forstyrrende faktorer (confounders), som det er vanskeligt at tage højde for. Det kan fx være faktorer som helbredsforhold, socioøkonomiske forhold og livsstilsfaktorer.

(Opdateret september 2016)

Senest opdateret: 09. september 2016