Til forsiden

Kalorieindtagelse

Resultater fra en befolkningsundersøgelse tyder på, at et højt kalorieindtag er associeret med øget risiko for Alzheimers sygdom. Tilsvarende viser kliniske forsøg en beskeden gavnlig effekt af kontrolleret vægttab på det kognitive funktionsniveau hos personer med fedme, men ikke hos overvægtige personer.

Befolkningsundersøgelser

En fremadrettet (prospektiv) befolkningsundersøgelse med knap 1.000 deltagere fra 65-års alderen og opefter fandt, at et højt kalorieindtag ved studiets start var associeret med signifikant øget risiko for Alzheimers sygdom i løbet af de følgende fire år. For en undergruppe med epsilon4-varianten af APOE-genet (der er knyttet til øget risiko for Alzheimer) var sammenhængen mellem et højt kalorieindtag og risiko for Alzheimer endnu stærkere. Resultaterne virker umiddelbart vanskelige at forene med, at mange patienter med Alzheimers sygdom har et vægttab i årene op til debut af demenssymptomer.

Studier af ældre fra Stillehavsøen Okinawa, der menes at have klodens længstlevende befolkning, viser en sammenhæng mellem lav kalorieindtagelse og høj alder.

Kliniske forsøg

Der er siden 1990’erne publiceret en række kliniske forsøg eller interventionsstudier vedrørende virkningen af slankekure (kontrolleret vægttab) på det kognitive funktionsniveau.

En meta-analyse af 12 kliniske forsøg (fra 2011) viser, at kontrolleret vægttab er associeret med en beskeden, omend signifikant positiv effekt på mentale styringsfunktioner (eksekutive funktioner) og hukommelse hos personer med fedme (BMI ≥30), men ikke hos overvægtige personer (BMI 25-29). Syv af de 12 kliniske forsøg var lodtrækningsbaserede (randomiserede) kontrollerede forsøg, og fem var uden randomisering.

Mild cognitive impairment

Et randomiseret forsøg af et års varighed med 80 ældre med let kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment; MCI) og fedme tyder på, at kontrolleret vægttab er forbundet med en beskeden positiv effekt på det kognitive funktionsniveau.

Forklaringsmodeller

Resultater fra dyreforsøg viser, at begrænsning af kalorieindtag (kalorisk restriktion) øger levetiden og tilsyneladende har en foryngende virkning på organismen. Kaloriebegrænsning menes at mindske det oxidative stress på proteiner, fedtstoffer og DNA, hvilket kan have en beskyttende effekt på neuronerne. Den beskyttende effekt af kaloriebegrænsning menes også at hænge sammen med mindsket aflejring af det skadelige protein beta-amyloid i hjernen.

Prospektivt kohortestudie vedr. kalorieindtagelse og risiko for Alzheimers sygdom

Projekt
Sted
Antal deltagere
Alder
Opfølgning
Risikoestimat
95 % konfidens-interval
Reference
WHICAP
USA
980
Mean 75,3 år (SD 5,8)
4 år
Hazard ratio 1,5 for højeste vs laveste kvartil
1,0 - 2,2
Luchsinger 2002
WHICAP
USA
263 m. APOE, E4
Mean 75,3 år (SD 5,8)
4 år
Hazard ratio 2,3 for højeste vs laveste kvartil
1,1 - 4,7
Luchsinger 2002

(Opdateret juli 2016)

Senest opdateret: 12. august 2016