Til forsiden

Mental stimulation

Forskningen peger i retning af, at mentalt stimulerende aktiviteter kan have en vis beskyttende virkning mod udvikling af kognitiv svækkelse og demens. Resultaterne er dog langt fra entydige, og spørgsmålet om årsag og virkning er uafklaret.

Mentalt stimulerende aktiviteter er i denne sammenhæng både hobbyprægede aktiviteter – som at lægge puslespil, læse, spille brætspil eller kort, spille et musikinstrument ('hjernegymnastik') – og mere målrettet træning af kognitive funktioner.

Siden 1990’erne er der publiceret mere end 24 observationsstudier af sammenhængen mellem deltagelse i mentalt stimulerende fritidsaktiviteter og risikoen for udvikling af kognitiv svækkelse og demens senere i livet. Studierne, der omfatter både yngre, midaldrende og ældre mennesker, er resumeret i to forskningsrapporter (Williams et al., 2010; World Alzheimer Report 2014) og en systematisk oversigtsartikel (Stern et al., 2010).

Sammenhæng går begge veje

Flertallet af studierne peger i retning af, at mentalt stimulerende aktiviteter kan have en vis beskyttende virkning mod udvikling af kognitiv svækkelse og demens. Resultaterne er dog ikke konsistente, og evidensstyrken er generelt lav, hvilket skyldes, at der er tale om observationsstudier og ikke kontrollerede undersøgelser. 

Typen af fritidsaktiviteter ser ud til at have betydning. Aktiviteter, der kræver aktiv intellektuel involvering, ser ud til at have en beskyttende virkning, hvorimod passiv underholdning (fx at se TV) ikke ser ud til at have nogen effekt.

Selvom mentalt stimulerende aktiviteter er forbundet med nedsat risiko for at udvikle kognitiv svækkelse, skal man være opmærksom på, at sammenhængen kan gå begge veje.

En gradvis reduktion i det mentale aktivitetsniveau hos ældre er i sig selv ofte et forvarsel om begyndende udvikling af demens (omvendt kausalitet). Det er således ikke muligt at fastslå en årsagssammenhæng.

(Opdateret september 2016)

Senest opdateret: 12. september 2016