Til forsiden

Kognitiv træning

Ved kognitiv træning træner man systematisk hukommelse, opmærksomhed, sprog eller mentalt tempo. Forskning viser dog, at kognitiv træning ikke har betydning for risikoen for demens, ligesom de færdigheder, som man opnår ved kognitiv træning heller ikke kan overføres til praktisk funktionsevne i hverdagen.  

Kognitiv træning kan defineres som struktureret og systematisk træning af de såkaldte specifikke kognitive domæner, fx hukommelse, opmærksomhed, sprog eller forarbejdningstempo. Træning kan foregå individuelt eller i grupper, og variationen i, hvad og hvordan der trænes, er stor. Der er tale om opgaver, der løses på computer eller med papir og blyant.

Forskning i kognitiv træning

Der er siden 1970’erne gennemført et par hundrede undersøgelser af effekten af kognitiv træning på personer uden demens. De metodemæssigt bedste undersøgelser er randomiserede kontrollerede studier (RCT), som der foreligger omkring 60 af.

Resultaterne er sammenfattet i en dansk oversigtsartikel, der konkluderer, at kognitiv træning formentlig er spild af tid, hvis man er under pensionsalderen og ikke savner mentale udfordringer i hverdagen. Hvis man er ældre, er det generelt anbefalelsesværdigt at holde sig mentalt aktiv, men måden, man er mentalt aktiv på, er måske ikke så afgørende.

ACTIVE studiet

ACTIVE studiet (Advanced Cognitive Training for Independent and Vital Elderly) udgør det hidtil største studie af kognitiv træning af raske ældre. Godt 2.800 hjemmeboende ældre fra seks østamerikanske stater blev fordelt (randomiseret) i fire forsøgsgrupper af godt 700 personer.

Tre grupper trænede henholdsvis hukommelse, problemløsning og mentalt tempo. Den fjerde gruppe fungerede som passiv kontrolgruppe. Træningen foregik over 10 sessioner af hver 60-75 minutter.

Der sås signifikant effekt inden for hver træningsgruppe på netop de opgavetyper, som deltagerne trænede, men der sås stort set ingen overføringseffekter på tværs af træningsgrupperne. Der sås heller ikke nogen tegn på overføringseffekt på den praktiske funktionsevne i hverdagen (activities of daily living; ADL).

Ingen indflydelse på risikoen for demens

10-års opfølgning har vist målbare effekter for problemløsning og mentalt tempo, men ikke for hukommelsestræning. Der sås, ligesom ved et-, to- og femårs opfølgning, ingen effekt på objektive mål for praktisk funktionsevne, omend deltagerne i de tre træningsgrupper selv rapporterede om lidt færre vanskeligheder i hverdagen end kontrolgruppen.

Den kognitive træning havde ingen indflydelse på risikoen for udvikling af demens senere i livet. Sammenlignet med intensive og årelange påvirkninger som uddannelse eller livslange påvirkninger som erhverv eller fritidsaktiviteter, må kortvarig kognitiv træning siges at udgøre en udpræget ’lavdosis behandling’.

(Opdateret september 2016)

Senest opdateret: 12. september 2016