Til forsiden

Ægteskabelig status

Risikoen for at få en demensdiagnose er højere blandt ældre, der bor alene, end blandt gifte eller samboende ældre. Det er dog uklart, om det at være gift eller samboende ligefrem kan have en beskyttende virkning mod demens.

Forskningen i en eventuel sammenhæng mellem demens og ægteskabelig status, skilsmisse og tab af partner på grund af dødsfald kan opdeles i studier, der undersøger effekten i forhold til Alzheimers sygdom, og studier, der undersøger effekte i forhold til kognitiv svækkelse mere generelt. Der er påvist en sammenhæng mellem det at være single og aleneboende som ældre og en øget risiko for udvikling af Alzheimer. Men det er uklart, om skilsmisse i alderdommen eller tab af ægtefællen på grund af dødsfald har nogen betydning for risikoen for Alzheimers sygdom.

Flere forklaringsmodeller

Omvendt er der påvist en sammenhæng mellem det at miste en ægtefælle som ældre og en øget risiko for udvikling af kognitiv svækkelse eller MCI. Men forskningen har givet modstridende resultater vedrørende det at være single og aleneboende og risikoen for udvikling af kognitiv svækkelse.

Der er flere forklaringsmodeller:

  • En mulig bonus ved at være gift eller samboende er social og intellektuel stimulation, hvilket kan tænkes at øge den såkaldte kognitive reserve. 
  • En anden mulighed er, at samlevende hjælper hinanden med at passe på helbredet og gå til lægen, når det er relevant. 
  • En tredje mulighed er, at begyndende demens lettere afsløres hos enlige ældre, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsnet og ikke har en ægtefælle til at svare for sig.

(Opdateret september 2016)

Senest opdateret: 08. september 2016