Til forsiden

Demografiske og psykosociale faktorer

Forskere har kigget på sammenhængen mellem demografiske og psykosociale faktorer og risikoen for at udvikle demens i forskellige undersøgelser. De demografiske faktorer, der gennemgås her, er uddannelse og erhverv, mens de psykosociale faktorer omfatter ægteskabelig status, socialt netværk og social støtte, sociale eller mentalt stimulerende fritidsaktiviteter samt kognitiv træning.
par_i_koekkken_opvask_1200x800.jpg

Et højt uddannelsesniveau ser ud til at beskytte mod udvikling af demens senere i livet. Tilgengæld er resultaterne af undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem erhvervsmæssig status og demensrisiko mindre overbevisende. Det skyldes blandt andet, at betydningen af en persons erhverv ser ud til at forsvinde i mange studier, når der kontrolleres for uddannelsens længde.

Med hensyn til ægteskabelig status viser befolkningsundersøgelser, at risikoen for at få en demensdiagnose er højere blandt ældre, der bor alene, end blandt gifte eller samboende ældre. Det er dog uklart, hvad forklaringen på fænomenet er.

Årsag eller virkning?

Som ved ægteskablig status ser et godt socialt netværk ud til at være forbundet med mindsket risiko for udvikling af demens. Men sammenhængen går begge veje, idet en gradvis indsnævring af det sociale netværk hos ældre i sig selv kan være et forvarsel om begyndende udvikling af demens (omvendt kausalitet).

Der kan ikke påvises nogen sammenhæng mellem deltagelse i sociale fritidsaktiviteter og risiko for udvikling af demens senere i livet.

Mentalt stimulerende aktiviteter har tilsyneladende en vis beskyttende virkning mod udvikling af kognitiv svækkelse og demens, men også på dette område går sammenhængen begge veje, og det er vanskeligt at skelne mellem årsag og virkning.

Mange fejlkilder

Målrettet kognitiv træning er næppe relevant, hvis man er under pensionsalderen og ikke savner mentale udfordringer i hverdagen. Hvis man er ældre, er det generelt anbefalelsesværdigt at holde sig mentalt aktiv, men måden, man er mentalt aktiv på, er måske ikke så afgørende.

Forskningen i sammenhængen mellem demografiske og psykosociale faktorer og demens er vanskelig at sammenfatte. Det skyldes, at der er stor variation i de anvendte metoder og effektmål. I mange tilfælde peger resultaterne i flere retninger. Området egner sig ikke til randomiserede kontrollerede studier og størstedelen af studierne er observationsstudier i form af kohorte- eller case-kontrolundersøgelser, hvilket i sagens natur indebærer mange fejlkilder.

(Opdateret september 2016)

Senest opdateret: 08. september 2016