Til forsiden

Risikofaktorer for demens

Hvilke faktorer øger risikoen for at udvikle demens, og hvad er mulighederne for at forebygge?  
20160126TB_NVD_Genre35-1200x800.jpg

Høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens. Men der er overbevisende videnskabelig evidens for, at risikoen for demens kan nedsættes ved at sørge for rettidig forebyggelse, opsporing og behandling af risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Det, der er godt for hjertet, er også godt for hjernen.

Forebyggelse af demens drejer sig om:

  • at mindske risikoen for at udvikle demens
  • at forsinke debuttidspunktet for demens 

Intet tyder på, at det er muligt helt at ophæve risikoen for at udvikle en demenssygdom. Men da demens i mange tilfælde debuterer på et sent tidspunkt i livet, kan selv en mindre forsinkelse af debuttidspunktet have stor betydning for såvel sygdomsforløbets varighed som for den samlede forekomst af demens i befolkningen. 

Muligheden for at påvirke risikoen for demens og/eller kognitiv svækkelse er især veldokumenteret på følgende områder:

  • rygning, især storrygning, øger risikoen
  • forhøjet blodtryk (hypertension) midt i livet øger risikoen
  • sukkersyge (type-2 diabetes) øger risikoen
  • fysisk aktivitet og motion mindsker risikoen
  • uddannelse og et højt kognitivt aktivitetsniveau mindsker risikoen

Forskningen i risikofaktorer er overvejende baseret på befolkningsundersøgelser og observationsstudier, og der foreligger ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig evidens for at hævde, at bestemte ændringer i livsstil på et individuelt plan vil kunne forebygge demens. Men da behandlingsmulighederne for demens indtil videre er begrænsede, er det vigtigt at udnytte den tilgængelige viden om, hvordan risikoen for demens overordnet set kan reduceres.

Forskningen i risikofaktorer er omfattende, men der foreligger bl.a. danske oversigtsartikler fra 2006 og 2016, en omfattende evidensrapport på 700 sider fra 2010 samt flere systematiske reviews og meta-analyser fra perioden 2010 til 2015.

Phung TK, Andersen K, Kessing LV, Waldemar G. Livsstil som risikofaktor for udvikling af demens. Ugeskr Laeger 2006 Oct 2;168(40):3401-3405 

 

Jorgensen K, Hasselbalch SG, Waldemar G. Risko for demens og kognitiv svækkelse kan reduceres [The risk of dementia and cognitive decline can be reduced]. Ugeskrift for laeger. 2016;178(7)

 

Prince M, Albanese E, Guerchet M, Prina M. World Alzheimer Report 2014. Dementia and risk reduction: An analysis of protective and modifiable factors. London: Alzheimer's Disease International; 2014

 

Williams JW, Plassman BL, Burke J, Benjamin S. Preventing Alzheimer's disease and cognitive decline. Evidence report/technology assessment. 2010(193):1-727  


Beydoun MA, Beydoun HA, Gamaldo AA, Teel A, Zonderman AB, Wang Y. Epidemiologic studies of modifiable factors associated with cognition and dementia: systematic review and meta-analysis. BMC public health. 2014;14:643

 

Xu W, Tan L, Wang HF, Jiang T, Tan MS, Tan L, et al. Meta-analysis of modifiable risk factors for Alzheimer's disease. Journal of neurology, neurosurgery, and psychiatry. 2015;86(12):1299-306

 

Plassman BL, Williams JW, Jr., Burke JR, Holsinger T, Benjamin S. Systematic review: factors associated with risk for and possible prevention of cognitive decline in later life. Ann Intern Med. 2010;153(3):182-93

 

Daviglus ML, Plassman BL, Pirzada A, Bell CC, Bowen PE, Burke JR, et al. Risk factors and preventive interventions for Alzheimer disease: state of the science. Archives of neurology. 2011;68(9):1185-90