Elektronisk kalender
En elektronisk kalender kan f.eks. vise dato, ugedag og
klokkeslæt. Kalendere med varslingsfunktion kan give påmindelser om
aftaler og mærkedage. Elektroniske kalendere findes bl.a. i
lommebogs-format og i større udgaver til hjemmet, f.eks som væg-
eller bordkalender.
Læs mere på Hjælpemiddelbasen
under
Elektroniske kalendere og huskesystemer.
Alarm-ur
Ur med indbygget kalender og varslingsfunktion. Findes bl.a. som
ure til hjemmet eller som armbåndsure, der kan give lydmeddelelser,
skrevne tekstmeddelelser eller oplæse indtalte beskeder.
Læs mere på Hjælpemiddelbasen under
Elektroniske kalendere og huskesystemer.
'Talende' ur
Ur der oplyser, hvad klokken er, når man trykker på en knap.
Hjælpemidlet er udviklet til blinde, men kan være en hjælp for
personer, der har svært ved at aflæse klokken på en urskive eller
på et digitalur.
Læs mere på Hjælpemiddelbasen under
Varslingshjælpemidler og alarmer »Ure.
Medicinhusker
En medicinhusker er f.eks. et lille elektronisk apparat, der kan
programmeres til at give et signal, når det er tid at tage
medicinen. Medicinhuskere har et eller flere doseringsrum til
medicin og findes i større udgaver til hjemmet og i mindre
'lommemodeller'.
Læs mere på Hjælpemiddelbasen under
Doseringshjælpemidler »Doseringsæsker.
Tingfinder
En 'tingfinder', også kaldet en keyringer, er en lille,
fjernbetjent alarm, der kan monteres på f.eks. en taske eller et
nøglebundt. Via en fjernbetjening (som ikke må blive væk) kan
alarmen aktivere et lydsignal, så man kan høre, hvor tingen
befinder sig.
Tid-nedtæller
En slags elektronisk time-glas, der viser, hvor lang tid der er
igen af et givet tidsinterval (op til 60 min.). Kan være en hjælp
for personer med svigtende tidsfornemmelse.
Læs mere på Hjælpemiddelbasen under
Varslingshjælpemidler »Aktivitetsstyring.