Kommunikation med demente

Kommunikation med middelsvært til svært demente vanskeliggøres af deres demenssymptomer og stiller særlige krav til personalet.

Kommunikationsprocessen er præget af, at den demente både kan have svært ved at opfatte og forstå og svært ved at udtrykke sig. Kommunikation går to veje og det er derfor vigtigt, at man som personale forsøger at forstå den dementes budskaber - bl.a. ved at praktisere aktiv lytning.

Kropssprog

Alle mennesker kommunikerer i høj grad gennem kropssprog. Når de sproglige færdigheder er forringede, bliver den ikke-sproglige kommunikation ekstra vigtig. Man bør være opmærksom på:

• berøring kan opfattes både beroligende og truende
• nærhed i rummet - respektér samtalepartnerens personlige rum
• tonefald og stemmeleje kan understøtte budskabet
• egen kropsholdning, mimik og gestikulation - svarer ens kropssprog til budskabet?

Fagpersonens kommunikation

Samspillet i kommunikationsprocessen mellem fagpersonen og den demente bør ikke kun tage udgangspunkt i den dementes kognitive og sproglige svækkelse, men også i fagpersonens forudsætninger. Færdigheder som kommunikationsevner, motivation og personligt overskud vil være af betydning for en vellykket kommunikation.

Gode råd:

• Skab en afslappet atmosfære
• Tal langsomt og tydeligt
• Tal i et konkret sprog og undgå metaforer, ironi og sarkasme
• Giv kun én besked ad gangen
• Brug gerne personens navn
• Hav øjenkontakt
• Kommunikér i øjenhøjde
• Anerkend personen og det, som vedkommende opfatter som problemer
• Giv plads til pauser og stilhed
• Lyt med respekt og opmærksomhed
• Lyt efter det usagte
• Tænk eventuelt på dig selv som "tolk"
• Kig efter ikke-sproglige budskaber