SkipNavigation


Sekundær navigation

Indsats for pårørende

Pårørende varetager i mange tilfælde hovedparten af omsorgen for hjemmeboende demente. Pårørende til demente udgøres ikke kun af ægtefæller, men også af voksne børn, børnebørn, venner, naboer, m.v.

Det er mere psykisk belastende at yde omsorg for en dement end for et menneske med udelukkende fysisk svækkelse. I takt med sygdommens udvikling udviser de pårørende i stigende grad tegn på bekymringer, tristhed, belastningsreaktioner og stress(1). Egentlig depression forekommer 2-3 gange hyppigere end normalt. Pårørende til demente går ofte til lægen og tager mere receptpligtig medicin end normalt. Der er også øget risiko for at udvikle alvorlig somatisk sygdom, eventuelt med døden til følge(2-4).

Intervention i form af rådgivning, aflastning og målrettet støtte til de pårørende kan have en forebyggende effekt på deres sygelighed(5). Der er udviklet en dansk model for rådgivning og undervisning målrettet pårørende til nydiagnosticerede demente(8). Modellen er afprøvet i den såkaldte Danske Alzheimer-interventionsundersøgelse (DAISY). Erfaringerne viser, at pårørende, der modtager struktureret rådgivning tidligt i sygdomsforløbet, bliver bedre til at håndtere rollen som pårørende og bliver bedre forberedt til det kommende forløb.

En udførlig beskrivelse af rådgivningsmodellen samt en række skemaer og skabeloner til forskellige typer rådgivningssituationer kan downloades fra Servicestyrelsen.

Støtteprogram

Et støtteprogram for pårørende til demente i den tidlige sygdomsfase, kan bestå af fire typer af tiltag:

  • rådgivning
  • kurser
  • pårørendegrupper
  • informationsmateriale

Rådgivning

Rådgivning af pårørende til demente tjener flere formål:

  • forebyggelse af belastningsreaktioner og sygelighed hos pårørende
  • afklaring af behov for støtte fra pågældendes øvrige netværk og fra kommunale og private tilbud
  • afpasning af forventninger og formulering af realistiske mål for det kommende sygdomsforløb
  • indirekte hjælp til den demente

Rådgivning kan tilrettelægges på flere måder, der ikke udelukker hinanden:

  • personlig rådgivning uden tilstedeværelse af den demente
  • fælles rådgivning af pårørende og den demente
  • fælles rådgivning til familie og netværk
  • telefonrådgivning

Personlig rådgivning kan eksempelvis hjælpe den pårørende på følgende områder:

  • Opnå viden om sygdommen
  • Støtte overvejelser vedrørende fremtiden og handlemulighederne
  • Identificere ressourcer og træffe beslutninger
  • Håndtere følelsesmæssige påvirkninger
  • Interesse og forståelse for egenomsorg

Fælles rådgivning til familie og netværk kan eksempelvis identificere:

  • Kontakter til familie og netværk
  • Ressourcer og kompetencer i familie og netværk
  • Fordeling af roller for de nærmeste pårørende og øvrige netværk
link

Referencer:

1) Demens - den fremtidige tilrettelæggelse af sundhedsvæsnets indsats vedrørende diagnostik og behandling. København: Sundhedsstyrelsen; 2001.

 

2) Sadik K, Wilcock G. The increasing burden of Alzheimer disease. Alzheimer Dis Assoc Disord 2003 Jul;17 Suppl 3:S75-S79.

 

3) Schulz R, Martire LM. Family caregiving of persons with dementia: prevalence, health effects, and support strategies. Am J Geriatr Psychiatry 2004 May;12(3):240-9.

 

4) Schulz R, Beach SR. Caregiving as a risk factor for mortality: the Caregiver Health Effects Study. JAMA 1999 Dec 15;282(23):2215-9

 

5) Mittelman MS, Ferris SH, Steinberg G, Shulman E, Mackell JA, Ambinder A, et al. An intervention that delays institutionalization of Alzheimer's disease patients: treatment of spouse-caregivers. Gerontologist 1993 Dec;33(6):730-40.

Sidst opdateret 29.02.2012

yngre demente

Kurser til fagpersoner i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden tilbyder i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens kurser til patient- og pårørendeundervisere samt jurister og socialrådgivere i regionens kommuner og hospitaler.

Faktaark

Nationalt Videnscenter for Demens har lavet korte fakta-ark om de mest kendte demenssygdomme samt emner om demens, som frit kan downloades, printes og udleveres til patienter og pårørende.

DAISY

DAISY er en videnskabelig undersøgelse, som har til formål at undersøge mulighederne for at forbedre støtten til personer med nydiagnosticeret demenssygdom i tidlig fase og til deres pårørende.