Fysisk træning og motion

På grund af de kognitive forandringer ved demens bruges kroppen oftest mindre.

Det skyldes flere forhold - eksempelvis at:

• det sociale netværk bliver mindre
• man får sværere ved at finde ud af hverdagens sammensatte gøremål
• man får sværere ved at huske eller finde vej
• overblik og initiativ svækkes

Kognitiv svækkelse kan således indirekte medvirke til kropslig svækkelse.

Målet for fysisk træning er ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men også at støtte identitetsfølelsen. Kropslige forandringer kan true identiteten. Der bør være fokus på kroppen hos demente, idet der er risiko for tab af identitet på samme måde som beskrevet vedrørende tab af meningsfuld aktivitet. De to problemer kan forstærke hinanden.

Egentlig funktionstræning med redskaber vil som oftest kun kunne gennemføres tidligt i et demensforløb. Allerede indlærte fysiske aktiviteter kan bevares langt hen i forløbet - eksempelvis sportsgrene. Senere i forløbet vil den fysiske træning have karakter af motion eller leg, hvor fokus også er rettet mod stimulering af sanser, balance, reaktionsevne og vågenhed.

Ældreforum har udviklet et idékatalog som inspiration til fysisk og mentale aktiviteter for ældre i plejeboliger samt andre skrøbelige ældre. Idekataloget kan downloades her:

Er der effekt af fysisk træning?

Forskningen vedrørende en eventuel effekt af fysisk træning og motion hos personer med demens er systematisk gennemgået i to medicinske teknologivurderinger (MTV-rapporter) udarbejdet af henholdsvis det svenske udvalg for medicinsk evaluering (SBU) og det canadiske Ontario Medical Advisory Secretariat (OMAS).

• I den canadiske MTV-rapport konkluderes, at fysisk træning kan medføre forbedring i fysisk funktion(1). Det er dog uklart, hvorvidt fysisk træning har effekt på bevarelsen af ADL-funktioner.
• I den svenske MTV-rapport konkluderes nogenlunde samstemmende, at fysisk træning kan medføre forbedring i såvel fysisk som kognitiv funktion(2).

Konklusionerne i den canadiske MTV-rapport er baseret på to oversigtsartikler fra henholdsvis 1999 og 2004(3). Konklusionerne i den svenske MTV-rapport er baseret på oversigtsartiklen fra 2004 suppleret med yderligere fem randomiserede kliniske afprøvninger (RCT).

Resumé af SBU's gennemgang af forskningen vedrørende effekt af fysisk træning (4):

Læs mere:

Det Aktiverende Team, 2008. Balloner og sæbebobler - Et pust til livsgnisten på plejehjem. DVD & informationshæfte, Gentofte Kommune

Puggaard L., 2006. Ældretræning - hvorfor og hvordan? Center for Anvendt og

Klinisk Træningsvidenskab Østergaard, Elisabeth Bomholt, 2010. i: Lund, Hans et al, Basisbog i fysioterapi, Munksgaard Danmark