Demente har en større risiko end andre ældre for problemer med ufrivillig vandladning (urininkontinens). Risikoen øges med graden af demens. En lægelig udredning er nødvendig for at finde og behandle de bagvedliggende årsager til urininkontinens.
Udredning af årsager til ufrivillig vandladning ved demens er
ikke anderledes end udredning af inkontinens hos andre ældre. Men
demente kan opleve komplicerede udredninger og undersøgelser som
krænkende, skræmmende og forvirrende, hvilket kan gøre det
nødvendigt at begrænse omfanget af udredningen.
Der findes en række metoder til behandling af inkontinens i form
af indøvning af toiletvaner, træning af opmærksomheden på tegn til
vandladningstrang samt blære- og bækkenbundstræning. Ingen af disse
teknikker er specielt afprøvet ved demens. Det er almindeligt at
anvende absorberende produkter (f.eks. bleer) i kortere eller
længere tid. Også kateter anvendes undertiden.
Den dementes adfærd vil ofte indeholde tegn på, at det er på
tide at komme på toilettet. Ved observation af den demente, bør man
være opmærksom på sådanne tegn.
Anbefalingerne nedenfor forudsætter, at personalet som
udgangspunkt yder hjælp og assistance ved toiletbesøg.
Fordele ved behandling af ufrivillig vandladning
- Indøvning af toiletvaner og skemalagte toiletbesøg kombineret
med andre tiltag og individuelt afprøvede absorberende produkter
mindsker problemerne med urininkontinens og bidrager til at den
demente bevarer sin integritet og livskvalitet
- Absorberende produkter vurderes at være mere
omkostningseffektive end behandling med KAD (kateter á
demeure)
Forbehold
- Det er tvivlsomt, om patienter med demens i middelsvær til svær
grad på grund af nedsat kognitiv og praktisk funktionsevne kan
tilegne sig blæretræning og bækkenbundstræning
- Demente kan opleve opmærksomhedstræning som krænkende
- Langvarig kateterbehandling øger risikoen for medicinske
komplikationer - typisk i form af blærebetændelse, der kan udløse
delir
Sidst opdateret 21.12.2011