Mund- og tandpleje

Tandplejen er en af de dagligdags rutiner, der for demente kan blive uoverskuelige eller glemt. Tandsundhed har stor almen betydning for helbred og livskvalitet, og det er derfor vigtigt at bevare en god mundhygiejne. Almindelig tandpleje omfatter daglig tandbørstning og rutinemæssige tandeftersyn hos en tandlæge.

Mund- og tandsygdomme

Personer med demens har øget risiko for i løbet af deres sygdomsforløb også at få problemer med tænderne(1-3). Dårlig tandsundhed er ikke bare isolerede problemer med en knækket tand eller en tandbyld (absces). Dårlig tandsundhed kan forværre tyggefunktionen, som er afgørende for fødeindtag, ernæring og fordøjelse. Dårlig tandsundhed kan også påvirke patientens adfærd og medføre ubehag og smerter. Smerter fra mundhule og tænder er særligt problematiske for demente, der kan have svært ved både at lokalisere smerterne og gøre rede for smerteoplevelsen. Adfærdsproblemer som aggressivitet eller vægring mod at spise kan undertiden være udtryk for smerter i munden.

Flere typer medicin nedsætter spytproduktionen, hvilket øger risikoen for mund- og tandsygdom. Mundtørhed, der medfører vanskeligheder med at spise og synke, udgør en risikofaktor for underernæring. Det samme gælder, hvis man har svært ved at tygge på grund af for få tyggeflader.

Dårlig ånde kan være generende for de, der omgås patienten, og påvirke pågældendes sociale liv. Dårlig ånde skyldes ofte bakteriebelægninger på tænderne eller tungen, tandkødsbetændelse eller svampeinfektion i mundslimhinden.

Mund- og tandsygdomme kan være smertefulde. Den demente kan miste lysten til at spise, hvilket kan medvirke til underernæring. En knækket tand kan give kroniske sår i mundhulen. Vær opmærksom på, om patienten på kort tid ændrer adfærd og ikke længere vil have kolde eller varme drikke - eller ikke rigtigt vil spise. Det kan være tegn på smerter fra tænder og mundhule. Kontakt tandlægen, hvis der er tvivl.

Ubehandlede mund- og tandsygdomme kan i værste fald være livstruende. Eksempelvis kan en tandbyld forringe den almene sundhedstilstand og medføre blodforgiftning. Derudover kan sygdomsbærende mikroorganismer i mundhulen medføre lungebetændelse hos i forvejen svækkede patienter. Pneumoni er kendt som en hyppig dødsårsag for svært demente patienter(4).

Tandbørstning

I det tidlige forløb af en demenssygdom kan patienten ofte selv børste tænder. Men det er vigtigt at få talt om, at der kommer et tidspunkt, hvor pårørende eller plejepersonale må overtage tandbørstningen. Demente kan have kognitive forstyrrelser, der får dem til at børste for længe på det samme sted og gør det svært at finde rundt i mundhulen.

Det at yde mundpleje til en dement kan være forbundet med etiske problemer. Plejepersonen adgang til en meget privat del af kroppen, hvilket forudsætter at den, der tager imod hjælpen, forstår hvorfor plejen ydes og giver sit samtykke hertil med eller uden ord. Hvis den demente ikke forstår, hvorfor plejepersonen vil hjælpe med mundplejen, vil situationen ofte medføre en refleksmæssigt afværgende adfærd fra den dementes side.

Det kræver øvelse at børste andres tænder rene. Undersøgelser viser, at en elektrisk tandbørste er en hjælp for plejepersonalet, og at mundhygiejnen forbedres. Men hvis det er nyt for patienten, er det vigtigt at starte forsigtigt. Det er ofte bedre at få hele munden børstet grundigt én gang i døgnet end halvdårligt to gange. Børst så vidt muligt på tidspunkter, der er bedst for patienten.

Det kan bedre mundhygiejnen, hvis patienten får skyllet munden efter hvert måltid, gerne ved at drikke vand. Man kan eventuelt anvende en mundsvamp (en lille svamp med håndtag), der er lavet specielt til at rense munden med.

Tandlægebesøg

Demente bør have samme adgang til tandeftersyn og -behandling, som ældre uden demens.

Er det mere end 6 måneder siden, patienten sidst var hos tandlægen, kan der aftales et rutinemæssigt tandeftersyn. Her vil tandlægen lægge en plan for, hvordan der bedst tages vare om tænderne. Der skal måske tages røntgenbilleder eller udføres behandling, der ikke var planlagt ved seneste besøg. Dette sker for at mindske risikoen for problemer senere i forløbet. Mange demente bør gå oftere til tandlægen for at få renset tænder og forebygge huller. Det er lettere at få fyldt et lille hul, der måske ikke kræver bedøvelse, end at skulle igennem en større behandling. Større behandlinger kan være vanskelige at gennemføre.

Tandpleje kan skrives ind i plejeplanen, så der hele tiden er opmærksomhed på mundhygiejnen. Ved med jævne mellemrum at foretage en vurdering af mundhelbredet kan eventuelle problemer forebygges, opdages og behandles.

Omsorgstandpleje

Omsorgstandplejen er et tilbud om forebyggende tandpleje og behandling til voksne, der på grund af deres helbred kun vanskeligt kan gøre brug af de sædvanlige tandplejetilbud. Man skal visiteres til omsorgstandpleje, og kommunerne kan opkræve et gebyr. Hvis patienten bor i plejebolig, foregår det via personalet. Bor patienten i eget hjem, henvender man sig til hjemmeplejen eller hjemkommunens lokalcenter.

Læs mere om tandsundhed i disse pjecer:

• Information om tandsundhed hos patienter med demens
• Bevar smilet, glem ikke tænderne! Vejledning til god tandsundhed hos patienter med demens