Fælles måltider og de sociale rutiner, der er knyttet til spisesituationen, udgør en basal menneskelig aktivitet, som er væsentlig for bl.a. fastholdelse af identiteten. Personer med middelsvær til svær demens kan have behov for hjælp til spisning. De kan have svært ved at tolke spisesituationen og forstå, hvad der skal spises og hvordan, det skal spises. De kan også have en række symptomer fra mundhulen, der gør det vanskeligt at spise.
Risiko for underernæring kan vurderes ved hjælp af regelmæssig
kontrol af vægt, BMI (body mass index), vægttab og
vægtudvikling. Det er ikke muligt at pege på en bestemt metode som
det bedste udgangspunkt for at forbedre den dementes evne til at
spise. I stedet drejer det sig om flere forskellige tiltag, der
sammen kan bidrage til et bedre indtag af kost. Men det drejer sig
også om at skabe en atmosfære omkring måltidet, hvor den demente
føler sig tryg, sikker og godt tilpas.
Støtte ved måltider tager udgangspunkt i den dementes
individuelle problemer, ressourcer og motivation. Problemer med at
spise kan f.eks. skyldes apraksi eller visuel agnosi, hvilket
stiller krav om forskellige former for støtte. Individuelt
tilpasset støtte kan f.eks. bestå i berøring, opmuntring,
demonstration af hvordan man skal gøre, mimik, igangsætning,
guidning, m.v. Det kan også være relevant at give den demente
mulighed for selv at tage maden og give vedkommende tilstrækkeligt
med tid til at spise i ro og mag. Bomiljøet kan tilpasses med
f.eks. anvendelse af kontrastfarver ved borddækningen og der bør
tages hensyn til kulturelle og religiøse forhold vedrørende kost og
spisevaner. I tilfælde af underernæring kan kalorieindtaget øges
ved hjælp af f.eks. energiberigede fødevarer og drikke, ekstra
mellemmåltider og tilpasning af madens konsistens. Også
ernæringsdrikke kan bidrage til at øge kalorieindtaget.
I dagtilbud og demensboliger er det vigtigt, at spisemiljøet
virker hjemligt, og at måltider indtages i mindre grupper.
Fordele ved tiltag vedrørende måltider og ernæring:
En række tiltag kan bidrage til at forbedre livskvaliteten og
nedsætte risikoen for vægttab, lavt kalorieindtag, underernæring og
følgesygdomme hertil. Det drejer sig bl.a. om:
- struktureret vurdering af evnen til at spise
- individuelt tilpasset hjælp ved måltider
- tilstrækkelig tid til at spise i ro og mag
- mindske sansestimuli i bomiljø og borddækning
- hensyn til kulturelle og religiøse forhold
- vurdering af risiko for underernæring
- øgning af kalorieindtaget i tilfælde af underernæring
Servicestyrelsen har udgivet et idékatalog med ideer til gode
måltider i plejeboliger og i ældres eget hjem. Idékataloget kan
downloades her:
Dokumentation
Forskningen vedrørende en eventuel effekt af tiltag vedrørende
spisning, madning og ernæring for personer med demens er
systematisk gennemgået i en MTV-rapport udarbejdet af det svenske
udvalg for medicinsk evaluering (SBU)(1). Af de to studier, der
levede op til kvalitetskravene, viste det ene ikke nogen ændring i
deltagernes vægt, mens det andet viste en øgning af vægten.
Resumé af SBU's gennemgang af forskningen vedrørende spisning,
madning og ernæring (2):
| Studier |
Resultater |
Studiekvalitet |
|
Et case-control studie
Et ikke-randomiseret kontrolleret studie
|
Ingen ændring i deltagernes vægt.
Vægtøgning, men ingen påvirkningaf kognitive funktioner og
ADL
|
Middel eller høj.
Lav men acceptabel
|
1) Dementia - Caring, ethics, ethnical and economical aspects. A
systematic review. Stockholm: Statens beredning för medicinsk
utvärdering; 2008.
2) Demens: Ikke-farmakologiske interventioner - en kommenteret
udenlandsk medicinsk teknologivurdering. København:
Sundhedsstyrelsen; 2010.