Aktivitet i hverdagen

Alle har brug for meningsfuld aktivitet i hverdagen, men demente er i stor risiko for at miste dette. Det er individuelt, hvilke typer aktiviteter, der er meningsfulde og hvilket omfang, de bør have. Fravær af aktivitet betyder mangel på stimulering. Resultatet er ofte dårligere trivsel og et større fald i funktionsevnen end de kognitive skader i sig selv kan forklare.

I den største del af voksenlivet består hverdagen af aktivitet relateret til tre aspekter af tilværelsen: arbejdsliv, fritidsliv og egenomsorg. Hverdagens aktivitet skaber roller og vaner og dermed en struktur, som understøtter menneskets behov for tryghed og som er identitetsskabende.

Ved demens påvirkes aktivitetsstrukturen på flere niveauer:

• På strukturniveau ved at demente på grund af deres kognitive svækkelse får en ændret balance mellem de tre aspekter, eller ved at de helt mister ét eller flere aspekter.
  
  
• På det konkrete niveau ved at demente på grund af afasi, apraksi, agnosi, amnesi eller manglende initiativ ikke længere er i stand til at iværksætte eller gennemføre dagligdagens gøremål som eksempelvis at vaske tøj eller reparere cykel.

Konsekvensen er ændrede roller og vaner samt en ændret identitetsopfattelse.

Demens ændrer menneskets betingelser for et hverdagsliv både på det individuelle plan og i relation til omgivelserne. Samtidig ændres muligheden for at håndtere de ændrede betingelser. Den faglige indsats sigter derfor på at fastholde en oplevelse af sammenhæng i hverdagen hos den demente.

At muliggøre aktivitet og social deltagelse

Den dementes funktionsevne undersøges med henblik på at afdække behov for tilrettelæggelse af aktivitet/ hverdagens gøremål, så de så vidt muligt kan gennemføres trods den kognitive svækkelse.

Som eksempler på relevante undersøgelsesredskaber kan nævnes Canadian Occupational Performance Measure (COPM), Barthel Indeks, redskaber relateret til Model of Human Occupation (MOHO), ADL -Taksonomi (Activities of Daily Living) og Dementia Care Mapping (DCM).

Gennem dialog med den demente og pågældendes netværk indhentes viden om, hvad der er meningsfuld aktivitet for pågældende.

For at sikre stimulering af den demente og vedligeholdelse af færdigheder, anvendes aktivitet på flere måder:

• som målrettet stimulans, eks. snoezelen eller musik
• som strukturbærende element i hverdagen, eks. ADL
• som hjælp til at fastholde identiteten, eks. ved målrettet erindringsarbejde
• som hjælp til at fastholde sociale kompetencer

Gennem faglig analyse og vejledning gøres opgaven håndterbar for den demente ved at opgavens kompleksitet og/eller krav fra omgivelserne sænkes.

Ved anvendelse af aktiviteter bør man altid være opmærksom på risikoen for overstimulering.

Målrettet træning kan indgå i den faglige indsats især tidligt i et demensforløb, hvor fokus kan være på at indlære kompensationsstrategier eller anvendelse af demenshjælpemidler. Men træning af aktivitet vil i store dele af et demensforløb have fokus på at muliggøre aktivitet(1).