Vaskulær demens
Ved vaskulær
demens er effekten af kolinesterasehæmmere og memantin af
tvivlsom klinisk relevans. Hvis der er tale om demens forårsaget af
blodpropper eller subcortikal småkarssygdom sigter
behandlingen mod at reducere risikofaktorer for yderligere
cerebrovaskulær sygdom (blodtryksregulering, kolesterolsænkende
behandling, behandling af sukkersyge, rygestop, motion,
m.v.).
Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Hos patienter med Lewy body demens eller demens ved Parkinsons
sygdom i let til moderat grad er effekten dokumenteret for
kolinesterasehæmmeren rivastigmin.
Let kognitiv svækkelse (MCI)
Ved Let kognitiv svækkelse (Mild
Cognitive Impairment) har behandling med kolinesterasehæmmere
ikke vist entydig effekt. Tværtimod har Galantamin vist en
overdødelighed ved behandling af MCI. Memantin er ikke undersøgt
ved MCI.
Frontotemporal demens
Der er ingen specifik behandling medicinsk behandling af
frontotemporal
demens. SSRI-præparater kan anvendes
mod depression og uhæmmet adfærd, men effekten på øvrige typer af
adfærdsforstyrrelser er begrænset. Også behandling med
antipsykotika har begrænset effekt og risikoen for bivirkninger er
betydelig.
Sidst opdateret 04.01.2011