Behandling af Alzheimers sygdom

Kolinesterasehæmmere er godkendt til indikationen Alzheimers sygdom i let til moderat grad og memantin er registreret til Alzheimers sygdom i moderat til svær grad.

For patienter med moderat demens er der et fælles indikationsområde for de to typer præparater.

Virkningsmekanisme

Kolinesterasehæmmere hæmmer nedbrydningen af acetylkolin i synapsen. En øget mængde acetylkolin bevirker en forbedring af signaltransmissionen i de kolinerge nervebaner, der er et af de transmittersystemer, der er påvirket ved Alzheimers sygdom (se figur 1).

Figur 1:
Virkningsmekanisme af en kolinesterasehæmmer (her illustreret med neostigmin)

Gengivet med velvillig tilladelse fra www.cnsforum.com

NMDA-antagonister (N-methyl-D-aspartat antagonister) virker på glutamatreceptorer. Glutamatsystemet er et af de mest udbredte signalsystemer i hjernen og virker aktiverende.

Ved Alzheimers sygdom er der en øget aktivering af glutamatsystemet, og dermed en konstant "støj" i dette signalsystem. Det signal, der skal transmitteres, kan drukne på grund af et dårligt signal-støj-forhold. Memantin ser ud til at hæmme NMDA-receptoren, og nedsætte "støjen" uden at hæmme relevante signaler. Dette giver et bedre signal-støj-forhold og formodes at mindske den toksiske influks af Ca++ i neuronerne (se figur 2)

Figur 2: NMDA-receptor med illustration forskellige bindings-steder

Gengivet med velvillig tilladelse fra www.cnsforum.com

Lægemidler på vej

Der forskes intensivt i udvikling af ny behandlingsmetoder mod Alzheimers sygdom. Man er bl.a. i færd med klinisk afprøvning af 'vacciner', der skulle kunne hæmme ophobningen af beta-amyloid i hjernen. Der arbejdes dels med passiv immunisering, hvor lægemidlet indsprøjtes f.eks. hver 3. måned og dels med aktiv immunisering, hvor kroppens eget immunsystem aktiveres. Endvidere arbejdes med udvikling af gammasekretasehæmmere, der, som navnet antyder, griber ind i den måde, som APP-molekulet spaltes på (Se: Alzheimers sygdom → beta-amyloide plaques).