Behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser forudsætter en grundig udredning og ofte også en løbende evaluering af, hvordan behandlingen virker. Forebyggelse og behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser bør tilrettelægges individuelt ud fra patientens problemer og særlige behov.
Uddannelse (psykoedukation) af plejepersonalet og andre
omsorgspersoner vedrørende psykiatriske symptomer og
adfærdsforstyrrelser kan medvirke til at øge forståelsen af årsager
og forebyggelsesmuligheder, og derved ofte mindske forekomsten af
adfærdsforstyrrelser(1).
Som udgangspunkt har alle mennesker behov for et meningsfuldt
indhold i hverdagen. For personer med demens kan det være simple,
hobbyprægede aktiviteter udvalgt på baggrund af tidligere
interesser eller erhverv, men tilpasset den dementes nuværende
funktionsniveau. Patienten kan måske ikke længere overskue at
spille bridge, men kan have fornøjelse af et simplere kortspil.
Glæden ved sang, musik eller dans kan være bevaret langt hen i
sygdomsforløbet hinsides tab af evnen til at tale.
Problemer, der skyldes under- eller overstimulering må forsøges
løst ved henholdsvis at skærme den demente eller tilbyde flere
aktiviteter. For demente med tendens til at vandre meget omkring
(ambulering, vandreadfærd) kan fysisk aktivitet og motion have en
gavnlig effekt på symptomerne.
Realitetsorientering (link: pleje og omsorg - særlige
metoder til pleje og omsorg) eller korrektion kan være
relevant i forbindelse med desorientering og forstyrret døgnrytme.
Den demente, der vil tage på arbejde midt om natten, kan måske have
gavn af at få vist på uret, hvad klokken er eller få forklaret, at
han/hun er blevet pensioneret.
Realitetsorientering må ikke være konfronterende eller
irettesættende. Det er ikke altid muligt at korrigere
vrangforestillinger. Og det kan da blive nødvendigt at ty til
behandling med lægemidler.
Kæledyr
Mange plejehjem har gode erfaringer med at holde kæledyr som
f.eks. katte.
Kæledyr kan skabe en god stemning, afhælpe uro og give den
demente mulighed for at vise omsorg. De senere års teknologiske
udvikling har frembragt nuttede robotkæledyr som sælen
Paro, og de foreløbige erfaringer i forhold til
demente er positive.
På mange plejehjem anvendes såkaldte demensdukker med størrelse
omtrent som en baby, der hos nogle demente vækker medfølelse og
åbner for kommunikation.
Hverken kæledyr, dukker eller robotter bør imidlertid erstatte
menneskelig kontakt.
1) Livingston G, Johnston K, Katona C, Paton J, Lyketsos CG.
Systematic review of psychological approaches to the management of
neuropsychiatric symptoms of dementia. Am J Psychiatry 2005
Nov;162(11):1996-2021.