Behandling af demente med ældre, såkaldte 1. generations eller
'typiske' antipsykotiske lægemidler (haloperidol, m.v.) medfører
betydelige bivirkninger i form af stive bevægelser og rysten
(ekstrapyramidale symptomer), sløvhed, svimmelhed samt faldtendens.
Bivirkningerne kan fremkomme allerede ved lav dosis.
Afprøvning af 2. generations eller atypiske antipsykotiske
lægemidler som olanzapin, risperidon quetiapin og
aripiprazol har ifølge et Cochrane-review
vist en vis effekt på aggression og psykotiske symptomer ved
Alzheimers sygdom(1). Imidlertid er der også påvist øget risiko for
apopleksi ved behandling med olanzapin og risperidon - og for
olanzapins vedkommende øget dødsrisiko.
Også de atypiske antipsykotika kan medføre bivirkninger i form
af svækket kognitiv funktion, gangbesvær, væskeansamling (ødem) og
ekstrapyramidale symptomer, om end det sjældent ses ved lav dosis.
Samlet set er det tvivlsomt, om den gavnlige virkning af
antipsykotiske lægemidler opvejer bivirkningerne(2).
Antipsykotisk behandling af demente bør forbeholdes særlige
situationer:
- undgåelse af selvskadende adfærd eller skader på andre
- undgåelse af indlæggelse på psykiatrisk afdeling
Traditionelle antidemensmidler - acetylkolinesterasehæmmere og
NMDA-receptorantagonister - kan i sig selv have en vis
antipsykotisk effekt og er forbundet med relativt få og milde
bivirkninger. Især ved Lewy body demens kan
acetylkolinesterasehæmmere have god effekt på visuelle
hallucinationer. Antidemensmidler kan evt. anvendes i kombination
med et atypisk antipsykotisk lægemiddel.
Den svenske Socialstyrelse, der for nylig har gennemgået
dokumentationen, anbefaler med middel prioritet at memantin
anvendes ved behandling af adfærdsmæssige og psykiatriske symptomer
ved Alzheimers sygdom - såfremt miljøterapi m.v. ikke virker (6).
Alternativt kan antipsykotiske lægemidler (risperidon, haloperidol)
anvendes (lav prioritet).
Ved vrangforestillinger og hallucinationer ved Lewy body demens
og demens ved Parkinsons
sygdom anbefaler den svenske Socialstyrelse behandling med et
atypisk antipsykotisk lægemiddel (quetiapin) (lav prioritet). Man
bør i givet fald være opmærksom på risikoen for svære
bivirkninger.
Generelt anbefaler den svenske Socialstyrelse, at behandling med
antipsykotiske lægemidler kun foregår i kortere perioder, at
effekten vurderes efter to uger og at der regelmæssigt tages
stilling til seponering eller reduktion af dosis.
1) Ballard C, Waite J. The effectiveness of atypical
antipsychotics for the treatment of aggression and psychosis in
Alzheimer's disease. Cochrane Database Syst Rev
2006;(1):CD003476.
2) Udredning og behandling af demens - en
medicinsk teknologivurdering. København:
Sundhedsstyrelsen; 2008