Behandling med traditionelle (tricykliske) antidepressiva kan give betydelige bivirkninger ved demens, herunder en forværring af det kognitive funktionsniveau, hvilket skyldes lægemidlernes antikolinerge virkning.
Patienter med Alzheimers sygdom har i forvejen
mangel på acetylkolin. Samtidig er der ifølge et
Cochrane-review kun begrænset evidens for, at tricykliske
antidepressiva skulle have nogen effekt på depressive symptomer ved
demens(1).
Følgende produkttyper kan anvendes ved behandling af depression
hos demente:
- Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) - med
det misvisende tilnavn 'lykkepiller' - har færre bivirkninger end
de traditionelle antidepressiva og har i enkelte undersøgelser vist
sig at have en antidepressiv effekt ved let til middelsvær demens.
Samlet set er dokumentationen dog ikke særlig god. Ved svær demens
er effekten af SSRI-midler uafklaret. Som navnet antyder, virker
SSRI ved at hæmme genoptagelsen af signalstoffet serotonin, som den
demente hjerne ofte har for lidt af. Herved øges mængden af
serotonin i synapserne ved en slags genbrugsmekanisme.
- Nordadrenerge og specifikt serotonerge antidepressiva
(NaSSA) - mirtazapin, mianserin - øger mængden af
signalstofferne noradrenalin og serotonin. Ud over at have en
antidepressiv effekt kan mirtazapin også øge appetitten og bedre
den dybe søvn.
- Serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere (SNRI;
venlafaxin, duloxetin) hæmmer genoptagelsen af signalstofferne
serotonin og noradrenalin.
SSRI-midler menes ikke at have effekt på svære
adfærdsforstyrrelser. En enkelt undersøgelse har vist nogen
virkning af citalopram på symptomer som angst, panikangst,
rastløshed og konfusion, der kan være ledsagesymptomer til
depression eller udtryk for en atypisk depression. Generelt er der
dog ikke dokumentation for, at SSRI har effekt på andre
psykiatriske symptomer end depression(2).
Den svenske Socialstyrelse, der for nylig har gennemgået
dokumentationen, anbefaler med høj prioritet, at SSRI-midler
anvendes ved depression i forbindelse med demens, såfremt
behandling uden lægemidler har vist sig utilstrækkelig (3). En
nyere engelsk randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret
undersøgelse rejser imidlertid alvorlig tvivl om effekten af SSRI-
og NaSSA-midler til behandling af depression ved Alzheimers sygdom.
Hverken sertralin (SSRI) eller mirtazapin havde bedre effekt end
placebo (4).
1) Bains J, Birks JS, Dening TR. The
efficacy of antidepressants in the treatment of depression in
dementia. Cochrane Database Syst Rev
2002;(4):CD003944.
2) Sink KM, Holden KF, Yaffe K. Pharmacological
treatment of neuropsychiatric symptoms of dementia: a review of the
evidence. JAMA 2005 Feb
2;293(5):596-608.
3) Nationella riktlinjer för vård og omsorg vid
demenssjukdom 2010 - stöd för styrning og ledning.
Sverige; 2010.
4) Banerjee, S., Hellier, J., Dewey, M., Romeo, R., Ballard,
C., Baldwin, R. et al. (2011). Sertraline or mirtazapine for
depression in dementia (HTA-SADD): a randomised, multicentre,
double-blind, placebo-controlled trial. Lancet, 378,
403-411
Sidst opdateret 12.08.2011