SkipNavigation

3 mio. kr. til udvikling af aktivitetstilbud til demente

22. august 2011

Alzheimerforeningen har modtaget 3 millioner kroner fra Socialministeriet til pilotprojektet: Motion, Kultur og Demens.

vandretur

Mennesker med en demenssygdom risikerer at blive passive, fordi sygdommen forhindrer dem i at deltage i de almindelige tilbud, der findes i foreninger rundt om i Danmark. De negative konsekvenser af demenssygdomme risikerer derved at forværres.

Derfor vil Alzheimerforeningen sammen med relevante organisationer fra "Foreningsdanmark"  udvikle aktivitets- og aflastningstilbud, der er målrettet mennesker med en demenssygdom. Det kan fx være  motionshold, dans, vandreture, musikaftener, madlavning, museumsbesøg og andre aktiviteter.

Projektet forventes at starte i løbet af 2012.

Tilbudsportalen

Kommunale tilbud til demente

Servicestyrelsen administrerer en portal, hvor kommunernes tilbud til forskellige målgrupper, herunder demente, er samlet.

Vi arbejder for at fremme forskning og viden om demens