SkipNavigation

Forum for demensramte får ny ejer

1. juni 2011

Lundbeck Instituttet overdrager hjemmesiden DemensNet.dk til Alzheimerforeningen på grund af skærpede EU-regler.

DemensNet

DemensNet.dk indeholder bl.a. dagbøger, brevkasse og chat, hvor patienter og pårørende kan udveksle personlige erfaringer om tilværelsen med en demenssygdom.

En stram tolkning af EU-regler for medicinalindustriens involvering i patienthjemmesider kræver, at Lundbeck Instituttet skal overvåge alle aktiviteter på hjemmesiden med henblik på at indsamle oplysninger om mulige bivirkninger ved medicin. I så fald skal bivirkningerne anmeldes til myndighederne.

Reglerne bryder med DemensNet.dk's oprindelige intention om, at brugere af hjemmesiden kan forblive anonyme. Derfor overdrager Lundbeck Instituttet det populære patientforum til Alzheimerforeningen, der nu får til opgave at drive hjemmesiden videre for de ca. 2.000 brugere.

Læs mere på Alzheimerforeningens hjemmeside