Sygeplejerske og lektor Karin Naldahl fra University College Nordjylland vandt årets posterpris på DemensDagene 2011. Posteren sætter fokus på curriculumudvikling i sygeplejerskeuddannelsen.

Under overskriften "Demens som lidelsestema" præsenterede Karin
Naldahl et dokumenteret behov for større fokus på læring om demens
i de social- og sundhedsfaglige grunduddannelser.
Begrundelsen fra det enige bedømmelsesudvalg lød, at "tiltag til
forbedring af undervisningen om demens på sygeplejerskeuddannelsen
har meget stor relevans for udvikling af demensområdet", og at
posteren var "tydeligvis fagligt meget velfunderet, data var klart
og overskueligt præsenteret og der blev draget relevante
konklusioner ud fra det fremstillede materiale".
Hent årets
posterpris og se referencerne bag
posteren.
Omtrent 650 deltagere deltog i konferencen, hvor også indenrigs-
og sundhedsminister Bertel Haarder lagde vejen forbi. DemensDagene
bød på 12 forskellige symposier om demens samt en række
udstillinger og stande.
Hent præsentationer fra de 12
symposier.