SkipNavigation

EU søger idéer til demensteknologi

7. juni 2010

En ekspertgruppe i EU har indledt en høring, hvor borgere, virksomheder og forskere opfordres til at udveksle idéer og finde nye metoder til at anvende informations- og kommunikationsteknologier til gavn for de mest sårbare ældre.

eu

Initiativet til høringen kommer fra en ekspertgruppe, der skal rådgive Europa-Kommissionen om gennemførelsen af det fælles AAL-program med sigtet "længst muligt i eget hjem" (AAL står for "Ambient Assisted Living").

Høringen løber indtil den 1. juli 2010, og skal ses som det første skridt i retning af at opfylde den digitale agendas målsætning om senest i 2015 at fordoble de ældres muligheder for at leve et selvstændigt liv.